samvær substantiv, intetkønBøjning-et, -, -eneBøjningsformersamværetsamværsamværeneUdtale[ˈsɑmˌvεˀɐ̯]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˌbitrykvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ Betydninger 1. det at to eller flere personer er sammen for at tale sammen, arbejde, more sig el.lign.Ord i nærhedenselskabeligt samværsamkvemomgang medkontakt medkontakt tilrelation Henter ... Henter ... grammatiksamvær med NOGEN især i singularisEksemplersocialt samværseksuelt samværhyggeligt samværdet daglige samværsamvær med andre (mennesker)samvær med børneneandelsforeningen er så glad for selskabeligt samvær, at den har egen café og festlokale AltDam1990Alt for Damerne (blad), 1990.1.aJURA det at et barn og den af forældrene som ikke er bopælsforælder, ser hinanden (som følge af en aftalt eller bevilget samværsret) SPROGBRUG kendt fra 1983Synonym tidligere officiel betegnelse samkvemOrd i nærhedenforældremyndighedsamværsretsamkvemsret Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisSamværet mellem samværsforælderen og barnet og omfanget af dette vil ofte fremgå af en samværsaftale indgået mellem forældrene ÅrhOnsd2015Århus Onsdag (lokalavis), 2015.det [er] vigtigt for barnet at vide, at det fortsat vil bevare tilknytning til begge forældre, og at denne tilknytning er mulig via samvær fagb1989fagbog, familie, 1989 Orddannelser Sammensætningersamværsformsamværsforælderfamiliesamvær Vis mere +