skulptør substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerskulptørenskulptørerskulptørerneUdtale[sgulbˈtøˀɐ̯]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ukulde[ˈkulə]ullunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ Oprindelsefra fransk sculpteur, afledt af sculpture 'skulptur' Betydninger kunstner der fremstiller skulpturer og statuerSynonym billedhuggerOrd i nærhedenmodellørbilledskærerstenhugger Henter ... Henter ... Vis mere +