skulptur substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerskulpturenskulpturerskulpturerneUdtale[sgulbˈtuɐ̯ˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ukulde[ˈkulə]ullunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Oprindelsefra latin sculptura, afledt af sculptus, perfektum participium af sculpere 'udskære' Betydninger 1. rumlig, ofte massiv, udhugget eller støbt kunstnerisk figur, fx en statue eller en busteOrd i nærhedenkunstværkplastikassemblage Henter ... Henter ... Eksemplerstor skulpturRomerne beundrede de græske skulpturer og samlede på dem ved private indkøb, fordi det gav prestige læreb1988lærebog, historie, 19882. kunstarten at lave skulpturerSynonym billedhuggerkunstOrd i nærhedenplastikbilledskæring Henter ... Henter ... grammatikuden pluralis Orddannelser Afledningerskulptureladj.Sammensætningerskulpturgruppeskulpturudstillingbronzeskulpturjernskulpturstenskulpturtræskulptur Vis mere +