ÆdelmandÆdelmand, no. (mnt ed(d)elman) adelsmand; en eddel mand for bort. Luk 1912 (CP, 1550); ChrIII Hist II. 548 (ovf. III. 689 a34); PlV 4329-30; TV 115 (u. nobilis); dræbte saa mangen ædelmand. Lyndsay 42, 65; veret aarsage til flere ædelmend deris fengsel. Hvf II. 302; ieg, som er husens herre oc den rette ædelmand. ArctS i 1; en ljfflandsk edelmand. RFII 330; der Adam grov, og Eva spand, hvor fandtes da en ædelmand. PSO I. 5 (jf SchuL I. 627 b37); – Holb, Ep (v Bruun) II. 80.se i sammenhæng Vis mere +