OdelsmandOdelsmand, no. 1) en odelbåren mand; odelsmand er nest til at besidde den iord, hand eyer laad vdi. Chr. IV. N. L. landslejeb. kap. 14; ville de andre odelsmend icke leye hannem deris part. sst.; sst. odelsb. kap. 5 (se u. odelsslægt ndf.); kommer odelsmand og vil kiøbe jorden. Chr. V. N. L. 5-3-5; Moth. Smlgn. isl. óƀalsmaƀr. 2) = odelbonde; huer iord egen odelsmand maa hugge paa sit eget. Chr. IV. N. L. landslejeb. kap. 50; hand ej i Norge fand saa høj en odelsmand, hand torde jo hans kone begjære strax at laane. Kæmpebog. 463; Moth. Smlgn. Schlyter: oþ;als maþ;er. se i sammenhæng Vis mere +