BådeBåde, go. 1) have fordel, vinde; the nøddhe meg tijl at gøre them men, fuldlidhz the ther i bothe. Rimkr. q 4v; hører hand dig, da haffuer du baadet din broder. Matth. 18.5 (Luther: hat gewonnen; i Molb. Gloss. urigtig henført til bet. 2)); Herm. Weigere. 155; de intid botte aff skytt-fertt (1564). D. Mag. 3. R. II. 82; D. Mag. II. 154; lucror, ieg baader. Turson, Vocab. 343; Colding, Etymol. 691; Vedel, Saxo. 233; see, huad de skulle baade der aff paa det sidste. Tidemand, Post. II. 70v; Grundtv., Folkev. III. 304 b; bader han icke megitt deraff. Jersin, Om Mirakler. f 1v; Hexaem. 31; som kongen seer, at hand til søes ej meget bader. Bording. II. 316; leergryde baader intet af kaaber grydes selskab. P. Syv. I. 268; Gert Vestfaler. A. 3. S. 3. 2) bringe fordel, gavne; du kant mig baade, om du vilt herren dette raade. Herm. Weigere. 231v; ehuor du nu kant pucke oc sprade, tro mig, det skal dig intet bade. Hegelund, Svsanna. 51; huad bader eller gaffner rigdom. Synders Speigel. 15; baadet. sst. 75; som kongen aarlig aar utrolig rente baader. Kingo, Kronborg. b 1v; hvad baader da ald verdens pragt. Kingo, Psalmeb. 58. Smlgn. Aasen: bata; sv. båta.Både, no. (isl. bati.) fordel, vinding; han flyde de andre embetzmend staar baade der met. Chr. Pedersen. Ap. G. 19.24. (1550: vinding.); Tavsen. 31 (smlgn. Chr. Pedersen. 1. Tim. 3.3); all wijnding oc baade wdi daabil schulde wære forbrwt. P. Eliesen. 161; Malmøb. 20v; de rige gaa aff met al fordeel oc baade. Herm. Weigere. 182v; Fremmedart. art. 23; Jak. Alb. Horsens. d 2v; Grundtv., Folkev. III. 281 b; A. Berntsen. I. 21; hvilcke dyden icke befalder, uden der er baade hos. B. Tott. I. 72; at eenhver aff andris skade søge kand sin egen baade. Gerner, Hesiodus. 4; døe er mig en baade. Kingo, Psalmeb. 64, smlgn. Fil. 1.21 (1607, 1647; Chr. Pedersen, 1550: vinding.); – alle baade hielpe. P. Syv. I. 27. Både, no. Det sidst efter P. Syv anf. st. findes i P. Lolle. nr. 803. Bådefuld, to. gavnlig, fordelagtig; lucrosus, baadefuld. Colding, Etymol. 691; fructuosus, fructbar, baadefuld. sst. 467; Nucleus latinit. 1763. 794, 489.Bådekøb, no. fordelagtigt køb. Moth; bekom jeg Chrysostomi opera, som Hans Riber havde kiøbt mig, men han havde ikke skaffet mig baadekiøb. Bircherod, Dagbøger. 543.Bådekøb, no.; N. M. Petersen, Lithist. IV. 390.Bådelig, to. = bådefuld. Moth.Bådning, no. = både; de, som lene deriss penninge bort met den mening, at de hobess, at de skulle fonge nogen baadning paa dem. Chr. Pedersen. II. 107.Bådning, no.; ath læne sine penninge bort oc icke begære baadning eller gaffue der faare. Chr. Pedersen. II. 112.Båderig, to. fordelagtig; mon nogen drive kand saa bade-riig en handel. Bording. I. 316. Vis mere +