BådeBåde, no. (isl. bati.) fordel, vinding; han flyde de andre embetzmend staar baade der met. Chr. Pedersen. Ap. G. 19.24. (1550: vinding.); Tavsen. 31 (smlgn. Chr. Pedersen. 1. Tim. 3.3); all wijnding oc baade wdi daabil schulde wære forbrwt. P. Eliesen. 161; Malmøb. 20v; de rige gaa aff met al fordeel oc baade. Herm. Weigere. 182v; Fremmedart. art. 23; Jak. Alb. Horsens. d 2v; Grundtv., Folkev. III. 281 b; A. Berntsen. I. 21; hvilcke dyden icke befalder, uden der er baade hos. B. Tott. I. 72; at eenhver aff andris skade søge kand sin egen baade. Gerner, Hesiodus. 4; døe er mig en baade. Kingo, Psalmeb. 64, smlgn. Fil. 1.21 (1607, 1647; Chr. Pedersen, 1550: vinding.); – alle baade hielpe. P. Syv. I. 27. Både, no. Det sidst efter P. Syv anf. st. findes i P. Lolle. nr. 803. se i sammenhæng Vis mere +
BådeBåde, 1) sto. begge; wy hade oss bode besoreth saa. Rimkr. b 2v; Hell. Kvinder. 69.13; bodhe Lothz døtter. Gl. D. Bib. 1. Msb. 19.36; bodhe ællær bægghe stolpæ. sst. 2. Msb. 12.7; Blantzeflor oc then iomfrw baade, the wore baade eene at raade. Romant. Digtn. II. 328; Dipl. Chr. I. 19; (1506). D. Mag. VI. 16; (1602). sst. III. 31; hand oplod baade sine hender. Chr. Pedersen. I. 135. (paa begge sider. sst. I. 365); Lud. de sto. Kanuto. v. 951; stynge thennom baade øgne utt (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 188; (1549). Rosenv., Gl. D. I. 112; lade den henge til baade side. Herm. Weigere. 9 ir.; Grundtv., Folkev. I. 42; Vedel, Saxo. 97; at naade og retfærdighed i velmagt bleve baade. Kingo, Psal- meb. 63; hunden og haren løbe vel baade. P. Syv. I. 111. Smlgn. Lund: bathæ. 2) bio. ligeledes? hand var steffnit aff Niels Jespersen, for hand skulle haffue vidt magt dømpt forne herritzfogidtz dom, och begierrede, att forne Niels Jespersen ville baade samme hans dom lade fremkomme (1575). Rosenv., Gl. D. III. 257. Smlgn. Fritzner. 818: bæƀi (især det sidste exempel). Vis mere +
BådeBåde, go. 1) have fordel, vinde; the nøddhe meg tijl at gøre them men, fuldlidhz the ther i bothe. Rimkr. q 4v; hører hand dig, da haffuer du baadet din broder. Matth. 18.5 (Luther: hat gewonnen; i Molb. Gloss. urigtig henført til bet. 2)); Herm. Weigere. 155; de intid botte aff skytt-fertt (1564). D. Mag. 3. R. II. 82; D. Mag. II. 154; lucror, ieg baader. Turson, Vocab. 343; Colding, Etymol. 691; Vedel, Saxo. 233; see, huad de skulle baade der aff paa det sidste. Tidemand, Post. II. 70v; Grundtv., Folkev. III. 304 b; bader han icke megitt deraff. Jersin, Om Mirakler. f 1v; Hexaem. 31; som kongen seer, at hand til søes ej meget bader. Bording. II. 316; leergryde baader intet af kaaber grydes selskab. P. Syv. I. 268; Gert Vestfaler. A. 3. S. 3. 2) bringe fordel, gavne; du kant mig baade, om du vilt herren dette raade. Herm. Weigere. 231v; ehuor du nu kant pucke oc sprade, tro mig, det skal dig intet bade. Hegelund, Svsanna. 51; huad bader eller gaffner rigdom. Synders Speigel. 15; baadet. sst. 75; som kongen aarlig aar utrolig rente baader. Kingo, Kronborg. b 1v; hvad baader da ald verdens pragt. Kingo, Psalmeb. 58. Smlgn. Aasen: bata; sv. båta.Både, no. (isl. bati.) fordel, vinding; han flyde de andre embetzmend staar baade der met. Chr. Pedersen. Ap. G. 19.24. (1550: vinding.); Tavsen. 31 (smlgn. Chr. Pedersen. 1. Tim. 3.3); all wijnding oc baade wdi daabil schulde wære forbrwt. P. Eliesen. 161; Malmøb. 20v; de rige gaa aff met al fordeel oc baade. Herm. Weigere. 182v; Fremmedart. art. 23; Jak. Alb. Horsens. d 2v; Grundtv., Folkev. III. 281 b; A. Berntsen. I. 21; hvilcke dyden icke befalder, uden der er baade hos. B. Tott. I. 72; at eenhver aff andris skade søge kand sin egen baade. Gerner, Hesiodus. 4; døe er mig en baade. Kingo, Psalmeb. 64, smlgn. Fil. 1.21 (1607, 1647; Chr. Pedersen, 1550: vinding.); – alle baade hielpe. P. Syv. I. 27. Både, no. Det sidst efter P. Syv anf. st. findes i P. Lolle. nr. 803. Bådefuld, to. gavnlig, fordelagtig; lucrosus, baadefuld. Colding, Etymol. 691; fructuosus, fructbar, baadefuld. sst. 467; Nucleus latinit. 1763. 794, 489.Bådekøb, no. fordelagtigt køb. Moth; bekom jeg Chrysostomi opera, som Hans Riber havde kiøbt mig, men han havde ikke skaffet mig baadekiøb. Bircherod, Dagbøger. 543.Bådekøb, no.; N. M. Petersen, Lithist. IV. 390.Bådelig, to. = bådefuld. Moth.Bådning, no. = både; de, som lene deriss penninge bort met den mening, at de hobess, at de skulle fonge nogen baadning paa dem. Chr. Pedersen. II. 107.Bådning, no.; ath læne sine penninge bort oc icke begære baadning eller gaffue der faare. Chr. Pedersen. II. 112.Båderig, to. fordelagtig; mon nogen drive kand saa bade-riig en handel. Bording. I. 316. Vis mere +
BådeBåde, bdo. (forb. med og, sv både och) efter nuv. brug; Rkr c 1 (ovf. III. 885 a21); PE 266 (ovf. I. 143 a10); Ps 1395 (CP, ovf. V. 55 a34); Rom 1133 (ovf. II. 500 b15); baade for oc bag. Etym 1418 (u. adversus). Jf Lund: bathæ. Vis mere +
Liden bådeLiden både, no. plantenavn; liden både, chamædrys repens minor. Moth. (teucrium chamætypis?).se i sammenhæng Vis mere +