HegeHeg(e), no. beskyttelse, værn; wi take the forskrefne wore borghere j wor konunglike fridh, wærn oc hæghe (1422). Kbhvns. Dipl. I. 152; her meth wij thage forne wore borghere vtj wor koninglich friidh, wærn oc hæghe (1426). Geh. Ark. årsb. III. till. 6; (1441). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 14. Smlgn. Sch. u. L.: hege; Rietz: heja.Hege, go. beskytte, vare; hwo som hannum heyer eller huser. Schlyter, Sweriges gl. Lagar. IX. 467; lidt gods kand mand verst hege. P. Syv. I. 151. Smlgn. Sch. u. L.: hegen. Hege, go.; (1638). DS2 IV. 117 (ovf. IV. 961 b16). – bevare, nære; lad hedningerne gaa og hæge slige griller. SortH b 1v. Jf oph.Hegn(e), no. 1) hegn; sepimentum, gærde, heine. Colding, Etymol. 1147. 2) = hege; (1413). Fynske Aktstk. 127; Rosenv., Gl. L. V. 92; wi haue taghet reenliffuede jomfruær i sancte Clare closter vdi wor koningleghe wern, heghn, freth oc beskerming. Dipl. Chr. I. 8; (1534). N. D. Mag. V. 134; (1539). D. Mag. VI. 227, 293; Hvitf. VI. 69; skal den, som udi saa maade flyer ind udi et andet rjge, være oc blifve under samme rjges hegn, vern, fred oc beskiermelse. P. Resen. 218. Smlgn. Molb. o. Peters. 37: wil jach behalde thet goots i min hægn, løthnæ och wærn (sv.) – holde i h. ɔ: holde i hævd, overholde; tøiringen skal holdes i hegne og ikke opgives af faa eller mange (1681). Hist. Tdskr. IV. 530.Hegn(e), no. Jf mad- (III. 3 a6), mark-, uh.Hegnebård, no. indhegnet græsgang; bieder enten i korn eller eng eller hegnebaard. Thottske Saml. nr. 2016. 4to. Smlgn. bår(d)e ovf.Hegne, go. 1) indhegne, afspærre; hegn mig med naadens greene fra verdens syndesti. Kingo, Psalmeb. 338; Dannemark vi nu kand ligne ved en frugtbar vang, hegned rundt omkring. P. Syv, Udv. Viser. 547. 2) = hege; worther oc noken j noket riket fridhløs, tha scal hanom engin heyne eller forsuare (1397). Geh. Ark. årsb. II. 30; hielpe henne thetta forscrefne at besidiæ oc beholde oc beskyrme oc werghe oc at heynæ. sst. = heghne. Dipl. Chr. I. 19, 260; dennem (ɔ: røvere og ugærningsmænd) skal ingen mand holde eller heyne. Hvitf. IV. 29; samme kongens fiender ingen bistand eller hielp giøre, icke heller dennem vdi deris land hegne eller huse. sst. V. 211. Smlgn. Fritzner: hegna; Lund: hægnæ.Hegne, go. 1) – h. ind; (1488). SRD IV. 358 (ovf. V. 219 a23); 1 haffue, som ind er hegnet (1496). KD I. 239; til ævig muret værn sig selv at hegne ind. DV VIII. 608. – h. om ɔ: omhegne; hvor hand sig kand hegne med begge riger om. DV IV. 286. Jf bort-, ind-, om-, oph. Hegned, no. 1) hegn, gærde; for theris iordhe skyld, som samen ligge wedh østre port, om then heghneth, som nw staar mellem them (1472). Kbhvns. Dipl. I. 206; huadt wide som almue legger udi nogen by om hegnet oc gerde (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 233; Rønne vedtegt om heigneds holdelse (1699). Geh. Ark. årsb. VI. till. 34. 2) et indhegnet stykke jord; falder een byes fællet imod anden byes hegnet, da skulle de, der fællet eje, rejse half gierde med dem, der vang eje. Chr. V. D. L. 3-13-36 (= J. Lov. III. 58); naar de legge deris mark i hegnit. sst. 3-13-33; huilcken mand, som seer noget løst quæg udj heyneden (1697). D. Saml. II. 238. Smlgn. Lund: hægnæth; Schlyter: hægnaþ;er og N. D. Mag. II. 126. 3) = hegn 2); haffue wi nu taget greff Jacob vdi Guds vold, vor hegnid oc kongelige trøst til alle rette at forsuare. Hvitf. III. 88. Smlgn. Fritzner: hegnaƀr.Hegned, no. 2); – (1531). KhS VII. 572 (ovf. IV. 626 a35). 3); vdindhen wor høgenth, vernd (1530, Fr Jessen). Jf uh.Hegnedsgård, no. = hegned 1); om mercher for hegnedtz gaarder: skal huer mand vere forpligt til at holde mercher for høygnedtz gaarde (1697). D. Saml. II. 244. Smlgn. gård 1) ovf.Hegnedsgård, no.; (1697). DS II. 238 (ovf. IV. 711 b49). Hegnedskov, no. skovhugst til hegn; have nydt ildebrand, hegnedskov og husbygning af S skove (1457). KhS4 II. 283. Jf skog 2). Vis mere +