LejeLeje (lide), go. leje (tage til leje); hwa som ther lyær thæn annæns hws oc far thær in. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 158; leyæth. sst.; om han lyær theth. 2. Msb. 22.15 (Gl. D. Bib.; 1550: leyde); eehwo som lieer gaardæ til anden mantz behoff och giffuende fleræ penningæ theraff, en wone tilsiger (1452). Rosenv., Gl. L. IV. 306; liede hand en bunde oc sende hannem. Chr. Pedersen. V. 426.28; y maatte en ham beckomme enthen att kiøbe, lie eller lane. Ranch. 215. – en prøffue aff thennd jord, som glasbrenndere allthiid leyer. Friis, Aktst. ang. T. Brahe. 5 (synes her brugt om at købe). – udleje; huilker plantet en vijngard oc lijede hendne agermend. Matth. 21.33 (1524); ei lide eller laane bort ager, eng eller anden eiendom (1565). D. Mag. VI. 58. Smlgn. for-, henleje ovf.Leje, go.; jeg tør ikke leie hende ud (1620). Grønlund 109. Jf bort-, ud-, under-, undl.Lejebo(d), no. en lejet bolig; lejeboe, taberna meritoria. Colding, Dict. Herlov.; af 3 store leyeboder viii (1620). Kbhvns. Dipl. I. 606; (1633). sst. VI. 312; fattig folck bevaanende leye - boeder (1643). sst. V. 250; alle gaarde undtagen gemeene af fattig folck iboende leyeboder. Forordn. 23/7 1689 § 13. Smlgn. bo og bod ovf.Lejebonde, no. et slags fæster; 6 fæstebønder for halv skat, 420 leyebønder, 78 ugedagsbønder. Suhm, Saml. II. 3. 108; 506 leyebønder, 108 leyefæster. sst. II. 3. 111.Lejebrev, no. lejekontrakt; hanndt skulle bygge och forbedere selff gaardenn, som hanns leigebreff therpaa udvisser (1559). Rosenv., Gl. D. II. 275. Smlgn. brev 1) ovf.Lejedreng, no. tjenestekarl; skal engien legie drengh haffwe mer æn tw legie maal (1446). Geh. Ark. årsb. V. 64; thræl ma æy væræ vinnæ, æy leydrengh. N. D. Mag. VI. 184; vthlænnyngh ok leyædreng skullæ ikke ædhæ aff theth. 2. Msb. 12.45 (Gl. D. Bib.; 1550 og flgd. overs.: leye suend); P. Lolle. nr. 424; ieg tagher och bondens leyæ drængh, nar han er drucken. Hr. Michael. 178. Smlgn. isl. leigudrengr; Lund: leghædræng (u. leghæ) samt dreng 2) ovf.Lejefæned, no. lejet kvæg; leye-qvæg eller leyefænit kaldis det qvæg oc fænit, som aff nogen leyes eller oc bortleyes til anden mand. Osterssøn Weylle. 516. Moth. Smlgn. Schlyter: legho fæ samt fæned ovf.Lejefæster, no. et slags fæster; 7 leyefæster og ugedags-bønder. Suhm, Saml. II. 3. 111, se også u. lejebonde ovf. Måske en fæster, der kun betaler (ej gør arbejde) eller fæster på kortere tid.Liehjon, no. tyende; liehionn med staff eller vonnd reuffsze (1555). Dipl. Viberg. 308. Hos Moth: lejehjon. Smlgn. Söderwall, Ordb.: legohion; Lund: legæhionæ (u. leghæ) samt hjon 3) ovf.Liehjon, no.; – (1561). Rsv II. 312 (ovf. IV. 408 a22); MP 52 (u. operæ). Lejekammer, no. et kammer, der lejes; cænacula meritoria, leikammer. Colding, Etymol. 738; Moth.Lejekarm, no. en lejevogn. Moth. Smlgn. karm 2) ovf.Lejekaros, no. = lejekarm; hvor en leie-caross opbiede vores hiemkomst. Bircherod, Dagb. 253. Smlgn. karosse ovf.Lejeko, no. en lejet ko; vdi den norske low formeldis om leye kiøer, saaledis: leyer mand ko; Osterssøn Weylle. 517; Moth.Lejeko, no. Jf ko(s)leje også ovf. V. 589 b43.Lejekvæg = lejefæned; peculium adventitium, quæg paa leye, leye qvæg. Colding, Etymol. 1403. Se også u. lejefæned.Lejlænding, no. fæster; saa mange penge, som en lejlending til kommer udi skat at udgiffve. A. Berntsen. II. 15; lejlendings eller ufrijt iordegods. sst.; feste-, stædeeller lejlendings gaarde. sst.; at proprietarierne gifver deris lejlendinger rigtige bøger, hvorudj gaardernis skyld skal være indført (1685). Geh. Ark. årsb. II. 257; lejlænding maa ikke lade frakomme noget af den gaards tilliggelse, som hand fæstet haver. Chr. V. N. L. 3-14-29; rytter- og dragon-qvarterene og deris opsiddere og leylendinger. Forordn. 30/4 1692. § 5. Moth. Ordet har vistnok kun været brugt i Norge. Smlgn. Fritzner2: leiglendingr; Aasen: leiglending.Lejlændingsbonde, no. = lejlænding; 602 odelsbønder, 2468 leylændings-bønder. Suhm, Saml. II. 3. 111.Lejlændingsgård, no. fæstegård; self-eyergårdene, saa og de leilendings gaarde, som af rette odels-eyere vorder besatte. Forordn. 30/4 1692. § 9.Lejemand, no. 1) en lejet mand. Moth. 2) udlejer. Moth. Smlgn. isl. leigumaƀr.Lejemål, no. leje, lejetid; Geh. Ark. årsb. V. 64 (se ovf. u. lejedreng); hvilket huus mand lejer, det beholder hand, indtil lejemaal er ude. Chr. V. D. L. 5-8-13. Til dels endnu brugeligt. Smlgn. isl. leigumál (-máli); Lund: leghæmal.Lejepige, no. tjenestepige; Goddicke Varg vaar aff en leye pige fangen. Hvitf. V. 214. Smlgn. Söderwall, Ordb.: legho pika.Lejepræst, no. en stedfortræder for en præst; beschemmis nogher aff thet store oc wskickelige tall leye præster. Er. Roterod., En kort undervisning. d 1. Lejesvend, no. = lejedreng; then schall ey lenger thiene eller were leyesuendt. Rosenv., Gl. L. IV. 77; lije suendnen flyer, for hand er lijesuendnen. Joh. 10.13 (1524; 1550: leye suenden); en leiesvend, som leies paa et aar. Jes. Sir. 36.14 (nuv. overs.). Se også u. lejedreng.Lejetiunde, no. = lejehjon; en ecte-kone ved sin leye-tiundis haand selff dræber sin ecte-mand (1676). Stolpe, Dagspressen. II. 81. Smlgn. tiunde ndf. Lejevåning, no. = lejebo(d). Moth. Smlgn. våning ndf.Lejevåning, no.; alle gaarde husse och leye waaninger (1620). KD II. 619; I. 598, 676.Lejde, no. = lejebo(d); Poueld bleff tw aar ther i sind leydes betingelse. Ap. G. 28.30 (1524; Chr. Pedersen og 1550: i sin (egen) leyde; 1607 og 1647: i sit eged leyed (herbere); Vulgata: in suo conducto; Luther: in seinem eignen gedinge). Egenlig kun tm. af leje, smlgn. Hvitf. VIII. 86: huilcken borgere, som leydt haffuer; Colding, Dict. Herlov.: leidgaard, conducta domus.Li(d)e, no. leje; tken mandt, som hwssedt besidder for lie oc skyldt (1527). Dipl. Viberg. 165; Jens Pederszen haffuer bekend segh ad haffue y lie och feste en fiskegaar (1562). sst. 222; aff byens rette suerdtt schal giiffues til liie, naer then brugis vdenn byenn. Jydske Saml. II. 146; thett epther hans skjøde att haffue hagt och hyre och liide ther aff opboritt (1576). Matzen, Panteret. 246. Smlgn. bo-, bod-, foder- (se I. till. 60), for-, hus-, jorde-, kedelleje ovf. og sam-, skib-, stove-, båderleje (-lie) ndf.Li(d)e, no. (isl leiga); – (1477). DM II. 21 (ovf. I. 665 b25); (1488). NdM VI. 226 (ovf. II. 89 a43); Etym 1162 (ovf. V. 348 a29). Jf brynje-, både(r)-, fær(j)e-, heste-, kirke-, ko(s)-, kvi(g)e-, lofte-, pramme-, skole-, stokke-, tjure-, vange-, vogn-, øgel.Lejning, no. 1) leje; swo at the, som jordhen tilhøre, fange mwelige leyning aff theres jordhre (1444). Fynske Aktst. I. 90. – saa att dine cannicker schulle omseyer icke faa dagh legninge til theris sticktede thienniste. Tavsen. 97. 2) = lejesvend; saadane leyning tiæne hwercken Gud eller menniske. Tavsen, Post. sommerd. 30v.Lejningsmand, no. lejer (som har lejet en); thu esth thine leyningis mend saa thro. Tavsen. 97.Lejefolk, no. (fsv leghofolk) lejet tyende; ChrIVL kbb k 22 (ovf. IV. 400 a42); som holde leye folch paa deris pramme (1622). KD II. 682; – Holb, Henr o Pern A 1, S 6.Lejegråd, no. betalt gråd; med leje - graad og skrymtesorrig kunde vel holdes jordefærd. AB I. 184.Lejegård, no. lejet gård; hvo som have leje-gaarde udi kiøbstæderne. Fdg 1/12 1699 k 5.Lejehest, no. i nuv. bet.; equus meritorius, leye hest. SmdL 284; Etym 738.Lejehus, no. i nuv. bet.; som ey jord i leyæ hafwæ ok siddæ i leyæhus (1488). NdM VI. 226; SR II. 447 (ovf. V. 237 a10); hvo som boer udi lejehuse eller leje-værelser. Fdg 1/12 1699 § 5. Lejlændingsgods, no. gods (jord), der er lejet; vAph II. 422 b (ovf. III. 357 b51). Jf ovf. II. 777 a8-9.Lejemålsjord, no. lejejord; (1643). Rsv* IV. 506 (ovf. II. 737 a46).Lejevogn, no. i nuv. bet.; Etym 738 (= rheda meritoria); NL 883.Lejeværelse, no. lejet værelse; Fdg 1/12 1699 § 5 (ovf. l24).Lejeværge, no. rådighed som lejer; then gordt, som han i boer oc haffuer i leye werghe (1527). Stbb 29. Jf vær(j)e 1).Legning, no. Jf bort-, dagl. Vis mere +