LivLiv, no. 1) i nuv. bet. fk.; thord handtt sin liff for-woge. Grundtv., Folkev. II. 629 a (= sit l. sst. II. 629 b); det nær haffde kaast min lyff. Ranch. 149; haffde ieg mact offuer din liff. Tobiæ Kom. 40. Fk. er jydskhed. – lifæt. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 70.12; sijt liff. Joh. 10.11; mit l. sst. v. 14, 15, 17; lijffuit. sst. 11.25, 14.6 (1524 og flgd. overs.); se også u. bet. 3) og 4). – flt.; ellers haffde wi baade der mist vore liff. Herm. Weigere. 243v. – af l. ɔ: ved døden; hwilken qwine som haffuer misted syn hosbonde aff liffuit (1515). Kbhvns. Dipl. III. 26. – fange tillivs ɔ: komme til live; tha worth han gænsthen løss oc fik til liiffs ighen. Brandt. 234.22-23; Tavsen, Pater noster. c 1; der ieg waar falden vnder døden, da fik ieg mod oc til liffs igen; disse oc andre flere finge til liffs igen i paffuedommet. Pallad., S. Ped. Skib. n 6. Jvfr. fange 8) ovf. – livsens linje, ɔ: en linje på tommelfingerens nederste ende; giv agt paa ballen af tommelfingeren eller musen, der omkring gaar en linie eller streg, heder livsens linie. Bondepraktika 79, 83. Navnet skriver sig fra, at det mentes, at livets længde kunde ses af den nævnte linje, jvfr. Illustr. Magazin. 1853. 54; sv. lifslinie. 2) legeme; hans hoffuet hwg hwn fran hanss lijff. Hr. Michael. 12; diefflene toge hanss hossbondiss siell aff hans liff. Chr. Pedersen. II. 25; I. 227; huer ledemod, som regnis hen ved alne langt paa menniskens gantske liff. Vedel, Saxo. 120; hand er mager oc liden i sin liff. H. Christensen, Om Siugdomme. 10; badt betager menniskens liff all hendis krafft. sst. 159 (brugen af hun forklaredes lettest efter den ovf. II. 294 b omtalte brug, men i nævnte skrift er »liv« stadig fk., se også ndf.); corpus qvadratum, velskikket og heelt liv. Steph., Nomencl. I. 94. 3) skikkelse; det kam for stallten Signe, det allerweniste liff. Grundtv., Folkev. I. 276 a. 4) underliv; det staapper den flydendis liff. H. Christensen, Om Siugdomme. 159; liquo, løser liffuit. Colding, Etymol. 672; Nucl. latinit. 774. Jvfr. løslivet ndf. – særlig moderliv; too hondhe folck æræ j thit liff. 1. Msb. 25.23 (Gl. D. Bib. og flgd. overs.); vphæffued seg barnet vt aff glede i myt liff. Luk. 1.44, 15, 31, 41 (1524 og flgd. overs.). Efter Moth også: endetarm. Smlgn. isl. líf samt binde-, kortliv ovf. og løs- over-, renliv ndf. Liv, no. 1) – flt.; DgF I. 307 b (ovf. IV. 341 b48). – tage af l. (isl taka af lífi) ɔ: dræbe; AB II. 209 (ovf. II. 188 a22), jf ovf. V. 165 b26. – holde i l. ɔ: bevare; den, som icke kand holde sin siæl i liffue. Ps 2230 (1607, 1647); Hex 164 (ovf. I. 742 b11); som os har holt i live og giort hans ulve-raad til spot. Wiel IX. 363. – imellem l. og død ɔ: livsfarlig syg; der ligger hand imellem liv og død. AB I. 319. – l. om l. ɔ: så det gælder livet; HWR 258 (ovf. II. 476 a42). – ved l. ɔ: i live; wed wij icke, om min broder er wid liffuit ellir icke (1565). DM3 II. 85. Jf ved 9). – l. linje, jf: til hvilken hver vor livs og lykkes streg hengaar. DV IX. 640; A Lehmann, Overtro og Trolddom II. 138. – l. træ ɔ: kors (krusifix)? for deres begravelse i den søndre korskirke »under liffsens træ« (1646). Hüb II. 188. Jf Fritzner2: lífstré (2 prøvest.). – noget levende; hves liif i stranden var, paa hannem friit tog vare. Hex 191. 4) – hardt l. (fsv hart lif) ɔ: forstoppelse; Dict (= constipatio); FD 341 H (ovf. u. bindsel). Jf hardlivet. – løst (åbent) l. (fsv löst lif, sv öppet l.) ɔ: let afføring; liquidus venter, løst liff. Etym 672; ved løst lijff oc stolegang. FD 120 Kk; se ovf. IV. 932 b37. Jf ovf. II. 888 a44 f., 889 a38. – få til l. (sv få till lifs) få at nyde; da jeg havde faaed til livs den tugtes smiile-gummer. Wiel VI. 159. Jf efter-, for-, harnsk-, honning-, håbe-, jomfru-, krambo(d)-, kære-, moder-, slegfred-, smør-, u-, ulvel.Livader, se livåre ndf.Liv(s)anker, no. en sikker støtte; da er alene Guds barmhjærtighed igjen, ligesom et helligt livsanker i fristelsens hav. N. Hemmingssøn i Molb. O.; sacra anchora i. e. extremum perfugium, liff ancker. Colding, Etymol. 1087; Steph., Nomencl. I. 204; Moth.Livsarving, no. flt. -e; begierit hand, thett breff, som liuder paa hans liffs arffuinge, motthe forvandlis slett paa hans arffuinge (1567). N. D. Mag. VI. 151; huadt heller de fick liiffsarffuinge sammen eller icke (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 424; III. 145; om kongen icke fik liffsarffuinge. Hvitf. III. 442; affginge vden liffs arffuinge. Lyschand. 304; liffs arffuinger. sst. 309; Chr. V. D. L. 5-4-7, 6-4-1. Smlgn. ærvinge ovf. (u. arve).Livbalbirer, no. en fyrstes særlige barber, m. Salmon Gutfeld, kgl. mayts. liff-balbierer. D. Mag. V. 211; – balbierer sst. V. 210; balberere. Jammersm. 17. Smlgn. balbere ovf. og sammensætn. ovf. till. I. 23.Livsbjærging, no. livsophold; besørie syne foreldre liffs biering, thet er føde oc klede. P. Elie- sen. 153; han sende thennom lijfs biæring offuerflødelige. Ps. 78.25 (Fr. Vormords., Chr. Pedersen og 1550: mad). Smlgn. sv. lifsbergning samt bjærging 2) ovf. Livsbrev, no. en skriftlig tilsigelse om at have noget på livstid: hwat heldher thee (ɔ: len) ære vpa liifs breff giifuæ (l. gifnæ) eller andre. Dipl. Chr. I. 208; (1513). Suhm, Saml. II. 1. 109; haffue liifs breffue oc aarss breffue paa samme forlening (1525). N. D. Mag. V. 51; (1531). V. Simonsen, Ruder. I. 217; (1536). Geh. Ark. årsb. II. 88; samme prelatur oc erckedegendom vdi Nibe, som hand haffde koning Fredericks liifs breff paa (1543). D. Mag. IV. 173-74; (1591). sst. II. 274; i sligh modhæ nydhæ oc thee bøndher thee prestæ gardhæ, som haffwæ fanget liffs breff paa them. Falkman, Upplysningar. II. 4; ith liiffsbreff, hand bekom paa sig och hans høstru paa nogitt godtz. (1594). Rosenv., Gl. D. IV. 430; (1558). sst. II. 234. Smlgn. brev 1) ovf.Livsbrev, no. Jf tidsb.Livsbrød, no. = livsbjærging; wy haffue Clausses breff paa wort liffz brød, han bliffwer aldry frii eller løs fraa wos (1528). Khist. Saml. IV. 425; Moth. Smlgn. isl. lífsbrauƀ samt Ordb. o. Gadespr.Livsbrød, no.; PE 154 (ovf. u. forsjun 4)).Liv(s)dage, no. levedage, liv; scule thisse thry riken hafue thenne koning j hans lifdaghæ ... sidhan efter thenne koningxens lifdaghæ scal en koning ouer al thry riken welliæs (1397). Geh. Ark. årsb. II. 28; swo at the them beholde skule i begghe thørres leffsdaghe. Dipl. Chr. I. 33. Smlgn. isl. lífdagr.Liv(s)dage, no.; (1399). DoB 83 (ovf. II. 863 a9); – Nør Nissum d 7 (ovf. III. 642 a24).Livdravant, no. drabant, en fyrstes livvagt; hand (ɔ: kongen) giør Celadon saa til sin egen lif-dravant. Terkelsen, Christ. Hustru. 39. Smlgn. sv. lifdrabant samt dravant ovf.Livdreng, no. en personlig tjener; hert. Gustavs kammerjunker og hans livdreng (1612). N. D. Mag. II. 37; liffdreng, pedisseqvus. Colding, Dict. Herlov.; prætextatus asseccla, liv-dreng, Steph., Nomencl. I. 265. Se også u. livjunker ndf. Smlgn. t. leibjunge samt dreng 2) ovf.Livfane, no. 1) hovedfane; tjente hans kongl. maytz. under lif fahnen med fire heste. M. Henrichsen, Ligpr. o. O. Kragh. 45. Efter Moth: hovedfanen for et regiment. Smlgn. sv. liffana. 2) livvagt, livgarde; prætoria cohors, førstens liffane. Colding, Etymol. 384; siden (skulde følge) Reimers regimenter, saa kongens oc hertugens ljfffaner. P. Resen. 10. Smlgn. fane 2) ovf.Liv(s)farve, no. 1) frisk, sand farve; vil nogen see den cristelige kirke rettelige malet met liff farue. Chr. Pedersen. IV. 6.32-33; hand haver givet det livsfarve ved oord og tale. Vedel, Svend Tiuvesk. fort. d 5. 2) kødfarve, rød farve; purpurisso, stryger lifffarffue paa. Colding, Etymol. 1015, 1076 (u. russus color); Steph., Nomencl. I. 185. Smlgn. sv. liffärg. Livfarve(t), to. kødrød; paa begge siider schall syes try smale streg, huiit, brunt och liffarue (1543). D. Mag. V. 3; (1550). V. Simonsen, Hagenskov. 45; (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 46; bonderoser, som er aff atskillige farfve, hvide, røde, liffarffve, brune. Block, Horticult. D. 71, 101 (fl. gange sst.); liff farffuedt thafft (1650). D. Saml. II. 165, 279; liffarre, askefarfve, blæg, graa. Comenius, Opladne Dør. § 339; offuerdragen met liifarffue skillert. Jammersm. 37, 104, 220. Smlgn. Sch. u. L.: lifvarwe.Livfarvesminke, no. kødrød sminke; purpurissum, lifffarffue smincke eller farffue. Colding, Etymol. 1015; Nucl. latinit. 1403.Livsfrist, no. forlænget liv; hertil giffuer Gud dig oc liffs frist. Psalmedigtn. I. 70 b, 189 a; ieg vilde gierne haffue liffs frist aff dig, om du vilt vnde mig det. Hvitf. I. 170; jeg ej livsfrist vil begiere. Bording. II. 476 a; begiærindis, at slottet paa naade oc ljfs frist maatte opgifvis. P. Resen. 92.Livsføde, no. = livsbrød; de skulle opholde munckene met liffsføde. Hvitf. VIII. 197. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lifs fødha.Livfødt, to. – l. dage = liv(s)dage; de gjorde mig aldrig ondt i deres livfødte dage. Moth; – aldrig har nogen moers siel i mine livfødde dage sagt mig et tvetydigt ord. Regnard, Dobleren. A. 2, S. 3; jeg har aldrig i mine livfødte dage været før paa dette sted. Heiberg, De Danske i Paris. A. 1, S. 10; jeg har aldrig i mine livfødte dage gjort nogen moders sjæl fortræd. Davidsen, København. II. 79. Smlgn. Aasen: livfødd. Livgiver, no. den, der giver liv; o leffuende liff oc leffuendes things liiff-giffuer. Molb. Gloss. Smlgn. isl. lífgjafari.Livgjortel, se livgørdel ndf.Livgvard(i)e, no. livgarde; voris lif-gvarde til hest her efter forpfleges oc underholdes. Forordn. 21/3 1685; drabanterne med liffgvardien. Comenius, Orbis pict. 426 (= t. leibgvardi); stipatores corporis, livgarde. Nucl. latinit. 1756; sst. register: liv-guarde. Smlgn. gvarde ovf. Livgørtel, (-gjortel), no. livbælte; balteus, belte, liffgørtel. M. Pors, De nomenclat. 80; prindtzenss geheng och liffgørtell. Chr. IV. Breve (1589 1625). 95; de fratuskede huer andre klæderne, støfle, sporer, lifgiortler. Ostersøn, Weylle. 267. Efter Moth er livgørdel særlig brudebælte. Smlgn. sv. lifgørdel samt gørdel ovf. (u. gjord).Livshjælp, no. hjælp til at redde livet; tha scal han gifuæ hanom lifs hielp, huilket then, som i hafs nød vor stæd, scal gialdæ hin, som hanom reddædæ. Kofod Ancher, Om Gilder. 114. Smlgn. isl. lífshjalp.Livholt, no. den anden dæksplanke fra skibets side. Moth. Smlgn. sv. lifhult; Harboe, Marineordb.: livholt samt holt ovf.Livhus, no. en enkedronnings bolig. Moth. Smlgn. Brem. Wb. III. 67: lived-garde.Livhæng, no. sabelbælte, gehæng. Moth. Smlgn. kårdehæng ovf.Livjunker, no. page; a pugione, liffdreng, liffjuncker. Colding, Etymol. 1. Livkarl, no. = livdravant. Moth.Livkarl, no.; ChrIV* IV. 151 not; kongens liiff karl. Jm 234.Livkjortel, no. klædning, overklædning; saa førde han hannom wdi silche kiortelen oc lagde hannom saa liffkiortelen paa. 3. Msb. 8.7. (Tavsen og flgd. overs.); som bare linede liff-kiortele. 1. Sam. 22.18; 2. Msb. 25.7; 28.7 (1550, 1647); sagum, liffkiortel, som menige stridzmend bere vden paa deris harnisk. H. Smith, Lib. voc. lat. 96; (1569). Khist. Saml. VIII. 172; (1578). D. Saml. 2. R. VI. 177; tunica, liffkjortel. Colding, Etymol. 1369; Steph., Nomencl. I. 178; lifkjortel, kappe. Comenius, Opladne Dør. § 514. Smlgn. sv. lifkjortel samt k(j)ortel ovf.Livkompani, no. det bedste kompani af et regiment, som obersten selv er kaptejn for. Moth. Smlgn. sv. lifkompani.Livkompani, no.; strax at hverve livkompaniet (1638). HT8 II. 331, 338. Jf hofl. Livskost, no. føde, levnedsmidler; forsyne samme folk paa egen bekostning med klæder och liffskost (1656). (A. L.).Livslevende, to. fuldt levende; samme quindis person sad lifs leffuende oc vel til pass i alle maader. H. H. Skonning, Mirab. nat. 356. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lifs livande. Livlystelig, bio. med glæde, prægtig; mine musæ maae liif-lystelig kundgøre med hellig dicterpen. Hexaem. 140; i konsten ofver alt liif-lystelig du (ɔ: nattergalen) pranger. sst. 203.Livlystig, to. fornøjelig; med mange liiflystige forandringer at rime. Hexaem. fort. c 1.Livlystig, to.; AA II. 84 (ovf. I. 733 b7).Livlæge, no. flt. SS; haffuer hand j sin gardh tywe hethenskæ lifflægæ. Mandev. Rejse. 124.7. Smlgn. læge ndf.Livløs, to. 1) død; paa det, ath ieg skall bliffve liffløs, at henniss egen søn maa fange riged. Chr. Pedersen. V. 140.30 (jfr. død, to. ovf.); exanimus, død, livløs. Nucl. latinit. 31. Smlgn. isl. liflauss. 2) som fortjener dødsstraf; en livløs gærning. Moth. Smlgn. Junge, Nordsjæll. Landalmue. 392 samt nuv. halsløs.Livløs, to. (isl líflauss) 1) – værende uden (dyrisk) liv; de liffløsse lilier. Corv II. 82 (jf Matt 628); alt det døde guld, al liif-løs herlighed. Hex 178; det liffveløs', hvad manden lijgt er, det et høyer væsen har. TkH 82. 2); er iche tiufveri efter Guds low lifløs gierning (1670?). DM5 II. 294.Livsmiddel, no. levnedsmiddel. Moth. Smlgn. sv. lifsmedel.Livsmiddel, no.; GOD ordliste A 8v (= victualia). – m. til at leve af; ti mænd allene vaar blefven tilofvers, der hafde lifsmiddel (1671). Lindbæk, Statskoll Hist II. 113-4.Livsophold, no. fk.; saaledes som den fornøden livsophold udkræfver (1658). Rørdam, Student. Deltagelse i Kbhvns. Forsvar. 181. Smlgn. ophold ndf.Livsregel, no. leveregel; nogle nyttige livsregle. Sthen, Vandrebog. ttbl. Smlgn. regel ndf.Livsregel, no.; skøne vnderuisning oc liffs regle. Rch 9-10. Jf regel.Livsalig, se u. ljuv.Livskib, no. et skib til en fyrstes personlige brug; skipper paa vor liffskib Gedeon (1587). Rørdam, Lyskanders Levn. 124; attj strax forskicker wore liff-skibe, Raphaell, Michaell och Gabriell (1588). N. D. Mag. I. 168.Livsprængt, to. med sprængt (ødelagt) legeme; ieg løb, saa ieg vaar nær liffsprengd. Hege- lund, Svsanna. (Smiths udg.). 84.Livspætte, no. plet i huden, sprinkel. Moth. Smlgn. spætte ndf.Livstald, no. stald med heste til en fyrstes personlige brug; planckewercket mellem ridehusset och liffsstalden (1645). Orion (kvartalskr.). II. 204.Livstald, no.; den ny liffstald paa Frederichsborg. ChrIV* IV. 281 not 2).Livstykke, no. fk. klædningsstykke for overkroppen; hende var frastjaalen en tripes livstykke, to forklæder (1628). Jydske Saml. V. 92. Fk. jydskhed, jvfr. stykke ndf. – thorax, brystdug, liffstycke. Colding, Etymol. 1329, 1369 (u. tunica); Nucl. latinit. 1895, 1957. Endnu brugeligt om kvindeklædning.Livsyge, no. sygdom i underlivet. Moth. Smlgn. Söderwall, Ordb.: lifs sjukdomber samt sjuge ndf.Livtingning, no. en enkedronnings lensgods. Moth. Smlgn. Sch. u. L. lifgedinge.Livtjenere, no. en livegen tjener; servus, lifftienere. Colding, Etymol. 1161.Livtjenere, no. 2) (t leibdiener) = livdravant; MP 92 (u. satelles).Livvrid, no. kneb i underlivet; colica, liffvrid, bugbid. Colding, Etymol. 240; Moth.Livvand, no. en hævelse paalegemet med vædske i. Moth.Livvædder, no. et vædderlam, som lægges til. Moth. Smlgn. Rietz: lifsgris. Livyndig, to. særlig yndig. Moth.Livåre(-ader), no. pulsåre; arteria, liff aare. Turson, Vocab. 27; pulsatiles venæ, puls, liff aare. Colding, Etymol. 902. – da icke allenist forandris vær oc luft i lifadrene. N. M. Aalborg, Lægeb. 72. Tysk form, jvfr. ådre ndf. Smlgn. isl. lífæƀr. Livåre, no.; – luk op dit hiertis live-aare. KS 42. Livagtig, to. 1) levende; thu giorde meg lifaktege oc igen ledde meg aff iordzsens dyph. H. Suso. 96.34-35; viuax, liffactig. Vocab. 1514; giør meg liffactig ij thijn retferdighedt. Ps. 119.40, 37,50. (Fr. Vormords; Chr. Pedersen: leffuende); kan det gamle menniske dødes ij oss, oc det nye bliffue liffactigre. Tavsen, Post. sommerd. 26; atskillige husualelser, ved hvilcke en trofast siel liffactig giøris, værquegis oc frydis. Hemmingssøn, Livsens Vej. fort. 4; skabte hand mennisket ... huorfaare hand hannem aff iorden taget begaffuede met en liffactig aand. Hvitf. IV. 262; den onde stanck gaar ind i mennisken ved deres liffactige aander til hiertet. H. Christensen, Om Siugdomme. 14; Psalmedigtn. I. 351 a; vivus, leffuende, liffactig. Colding, Etymol. 1454; Nucl. latinit. 2091; der af, at det (ɔ: hjærtet) slaar, da føder det af sig den lifactige aande. Comenius, Opladne Dør. § 274 (= t. lebhafften geist); det er en sand mad oc dricke, hvor med at mennisket fødis, qvægis oc liffactig giøris til det evige liff. P. Resen. 294. Smlgn. sv. lifaktig. 2) l. ed ɔ: ened, ved hvilken der også bruges tegn med legemet; som oss vaare vndergiffne oc met deris liffactige eed forbundne. Hvitf. IX. t 1v-2 (= t. mit leiblichen eide. D. Mag. V. 306. Smlgn. Grimm, Wb.: leiblich 7)).Livagtig, to. 3) træffende, lignende; effigies, liffactig maalning. Etym 440. – Som bio. 1) levende, kraftigt; Etym 1454 (u. vive); som saa liffactig kand røre it hierte. Urfé III. 14; IV. 1. 2) i bet. 3); hvor livagtig det i dennem forestiller dig heele legemer. Wiel XII. 526.Livagtighed, no. liv; han wel kwnne tha bode tale oc forstaa, men icke met saa stor krafft og liffactighedt. P. Eliesen. 202; hielpe det ny menniske til større styrcke oc liffactighed. Tavsen, Post. sommerd. 72; der er skin, verme och liffactighed vdi alle creatur .... saa er aff Gud ... liffactighed (det ere atskillige husualelser, ved hvilcke en trofast siel liffactig giøris, værquegis). Hemmingssøn, Liffsens Vey. fort. 3v-4; soel oc liuss, som indgiffuer elementerne og alle creaturer en ny krafft, verme og liffagtighed. Hegelund, Svsanna. a 2v. Smlgn. sv. lifaktighed.Live (leve), 1) leve; stander thæn dropæ mit innæn nættæn, tha lifær mannen. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 88.16; lefær. sst. I. 9; swo lenge, som han liwer (1403). Molb. o. Peters. 153; Hell. Kvinder. 59.5 (se ovf. u. døger); (1475). Rosenv., Gl. D. I. 16; hans fader liffde lang tid, syden samme breffue udgiffuit vaere (1537). sst. II. 1; huilcken aff thennom, som lengst liffuede (1553). sst. I. 228; tw skalt liffwe met swerdh. Gl. D. Bib. 1. Msb. 27.40; leffwe. sst. 6.19, 20; hwilcke som liffde langh tidh æftær hannom. sst. Dom. 2.7 (1550: leffde); emedhen tw kant i verden liffue. D. Skuesp. 75; the menniske, som liffue i dødelighe synder. De 15 Tegn. c 1v. – leffde. Pallad., S. Ped. Skib. p 8v. – sosom ær at døø salige oc at løwe vel. H. Suso. 135.9; ængen ær, som altid løwer. sst. 135.16; hwilcken bætræ tøcker ware løwende en død. Romant. Digtn. III. 23.15 (= leffuendis. Chr. Pedersen. V. 18.6); saa at the wille løffve oc døet met hverandre. Allen, Aktstk. 22; huilken hørde en løffuendis røst. Ap. G. 7.38 (1524; Chr. Pedersen: leuende); the løffue wel aff eders. 2. Pet. 2.13 (1524; Chr. Pedersen: leffue); at leffue. sst.; y skall løffue och aldrig døø. Grundtv., Folkev. IV. 32 a; I. 224 a; saa glad løffuer iunfru Ishaltt. sst. II. 321 a; ieg weed hanom huerkind løffuind eller død. sst. V. 329 a. Jvfr. Varming. § 80.5. – hwilcket hwn siælff til stodh meth hænnæs læwinnæ røsth (1438). Nielsen, Gl. Tingsvidn. 16.25-26; paa det law, som fruchten kan være leffuendes. 1. Msb. 18.14 (Tavsen); huis siæll Gud haffuer i de leffuende lande (1631). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 59. – l. over ɔ: overleve; war det saa, at Gud hafuer saa forseet dett, att hans hustru hun lefuer hannem ofuer, da schall hun hafue denne gaard. Berl. Tid. 1890. morgenavis nr. 259, sp. 11; supero, offuer leffuer, leffuer offuer. Colding, Etymol. 1269; Nucl. latinit. 1814. 2) opleve; skeer thet saa, at Anders Jacobssøns hwsfrwe lefwer hans døø (1529). N. D. Mag. I. 226; wi haffue faaet det, oc wi haffue leffuet det. Jer. Begr. 2.16; Jeremias er paa det neste den eniste, som selff haffuer seet oc leffuet sin profecie. Tidemand, Post. III. 49v. 3) give liv. Moth. Smlgn. isl. lifa samt af-, igenleve, forleven, indlive ovf. og ud-, und-, beleve, renlivet ndf.Levefæ, no. tillægskvæg. Moth. Smlgn. fæ 1) ovf. Levegris, no. en gris, der lægges til; 22 sviin og 23 levegrise. Vedel Sim., Hagenskov. 47.Leveked, to. livstræt. Moth.Leveljus, no. livslys; da er leve-lyvset og lysten borte. Kingo, Ligpr. o. Jak. Birkerod. b 2v; ind til den blege død jer leve-lius udslukker. Sehested, Pigernes Spejl. a 8v. Smlgn. ljus ndf.Levesol, no. livslys, levetid; Gud gi', hans lefvesoll maa meget sildig qvelde. Sorte- rup, Poet. Småsag. 89.Levetråd, no. livstråd, levetid; ald eders levetraad foruden kurrer drage. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 4; Moth; ej skal fortvivlse skære for tiden min levetraad af. Rahbek, Poet. Forsøg. I. 143.Levetråd, no.; som mig ulykkens sclave ey haver spundet en langt mindre levetraad. OF 132.Livelig, to. som kan leve. Moth. Smlgn. isl. lífligr samt renlivelig ndf. – i nuv. bet. Nucl. latinit. 2091, 2092 (u. vivus og vivax).Livelig, to. – levende; der kunde vorde saa liffveligt it arbeyd aff, at hunden hinden siuntis at qvæle. GI 4.Levendhed, no. livlighed; alacritas, leffuendhed. Colding, Etymol. 39, 1454 (u. vivacitas); Nucl. latinit. 2092; vandre ret frem udi aandelig lefvendhed. Rosenkrands, Undervisn. 244; hvem kand hans lefvendhed ikke faae til at leege og skemte. B. Tott. II. 314; det forringer sindets lefvenhed. sst. III. 347. Smlgn. renlivenhed ndf.Levendhed, no. Jf enl. Levendig, to. = livagtig 1); ther skulle the kaldes thend leffuendige guuds børn. Rom. 9.26. (1524; Chr. Pedersen og flgd. overs.: leffuende; leffuende. sst. Hebr. 9.20); dine ord skulle gøre mig leffuendig. Ps. 119.50. (Chr. Pedersen; Fr. Vormords.: lijffactige); ved Jhesu Christi blod, som han vdgaff fore os till en ny oc leffuendig vey. Chr. Pedersen. IV. 407.24-25 (jvfr. Hebr. 10.70: leffuende); animalis, leffuendig. Colding, Etymol. 61, 1393 (u. vegetus); at døe fra sig selff, paa det mand udi en anden kand vorde leffvendig. Urfé, Astrea. VIII. 42. Smlgn. Sch. u. L.: levendich.Levendiggjørelse, no. det at gøre levende; animatio, leffuendiggiørelse. Colding, Etymol. 61.Leverske, no. en gammel kvinde. Moth. Smlgn. efterleverske ovf. Livned, no. 1) hank. (∾ isl. lifnaƀr); liv, levetid; af hans lifneth vil iek noget siæ. Mandev. Rejse. 29.1-2; Khist. Saml. VI. 149; æn tho thette leffneth ær mik swar, togh aff thin nadhe ær han mygeth werdhskylleligh. Kristi Efterfølg. 115.13-17 (»thette« er måske en uret opløsning af forkortelse, for »thenne«, jvfr. dog tittelbl.; sst. 115.7, 26); Chr. Pedersen. II. 378; woffue ther wdtoffuer liiff og leffnett (1524). N. D. Mag. I. 214; thenne thimmelig leffnet. N. Pallad., En alm. form. a 3v; huor stacket min leffnet han er. Ps. 89.48 (Chr. Pedersen, 1550; 1607: mit l.); dit leffnit. 2. Kg. 20.6; Pallad., Drukkenskabs Afljusning. a 11 (se u. demmen ovf.); (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 213, (se u. henbringe 2) ovf.); som haffuer giffuet mig liff, leffnet, stand, ophold. Hvitf. I. fort. a 2. 2) levned, levevis; so tith frygder hænnæ Gudh oc bædhrer hænne noghet aff hænnæ gamble lifneth. Brandt. 242.29, 30, 284.1 (se u. gemme, go. 1) ovf.); hates vith cristne mæns lifnæt. Hell. Kvinder. 82.5; Chr. Pedersen. I. 268 (se u. kræselighed, u. krås ovf.); ieg hagde tuenne leffnit, først actede ieg oc besindede ieg den hellig trefoldighed, siden giore ieg miskundelige gerninger. sst. II. 305; IV. 312.4 (se u. lædjes u. lad ovf.); – blev fru Berethe Rosenkrantz halshugget for den kiætterske levnet, hun med Giord Kaas havde bedrevet. V. Simonsen, Eske Brock. II. 85; – aff there lærdom oc eftersyn skal thu thage andelig løfnetz fulkommeste kændom. H. Suso. 147.16-17. Jvfr. Varming. § 79. 6. Smlgn. klosterlevned, købstadlevned ovf. og ren-, skalke-, skørlevned ndf.Livned, no. 2), se ovf. II. 891 b4. – ondt l., se ovf. III. 323 b44 f. Jf bonde-, hem-, heremite-, hjorde-, hof-, hore-, jomfru-, landsby-, munke-, natte-, rutte-, skænds- (III. 763 b30), skøge-, svine-, viduel.Levnedsmål, no. levnedsbeskrivelse; dette er nu dens mands korte dog fuldkomme leffnetzmaal. M. Henrichsen, Ligpr. o. Jørg. Rosenkrantz. 9.Livsom, to. livlig; ieg tenker meget tit paa eders livsom stue. Kingo i Wieland, Dske. Vers. IV. 23; daa skulde hver en streg i dette ansigt staa saa livsom farvet. samme i Westengaard, Fam. Westengaard. 4; it veld, som giennem hendis pen med livsom fald udflyder. Dorothea Engelbrethsdatter, Tåreoffer. b 1.Livdoktor, no. livlæge; befall wor liifdoctor att curer hannem. Damg. Jf ovf. V. 178 a43.Livegen, to. (sv lifegen) i nuv. bet.; tienere oc liffegne trel. Hasenm m 4; Hex 226 (ovf. IV. 471 a52); liff-egne trælle mand med hug maa plage. TkH 182.Livsfare, no. (fsv lifsfare) i nuv. bet.; VdS 27 (ovf. u. adspørje 3)); Hvf IV. 82 (ovf. II. 451 b48); (1676). KhS4 V. 739 (ovf. V. 172 a48).Livforagt, to. ikke ændsende sit liv; ørnen liif-foract sig i luen svinged'. Hex 200.Livsfore, no. = livsbjærging; (1514). Suhm* II. 1. 141 (ovf. III. 471 a19).Livsforsikring, no. tilsikring (overdragelse) på livstid; (1594). Rsv IV. 427 (ovf. V. 286 a30).Livsforskrivning, no. = livsbrev; udi forne hindis liiffs-forskriffning inthett aff hans arffuegodtz er undthagidt (1594). Rsv IV. 430.Livsfrygt, no. frygt for at miste l.; oss icke til ringe liffs fryct. Hvf III. 159.Livgeding, no. (sv lifgeding, mnt lifgedinge) livsophold (for en enke); hwilken gardh jak YJ gaff myn husfrw til leffgheding (1412). DF I. 205; GP § 3 (ovf. V. 354 a4); – om dronninger; (1533). NdM II. 204 (ovf. I. 156 a nederst); RFII 75 (ovf. III. 317 a26).Livgedingsbrev, no. skriftlig tilsigelse af l.; hindis hossbondt haffuer giffuitt hinde ith andett liifgedings-breff (1593). Rsv IV. 373; hans hustrues liffgedingsbreff (1621). Matz 505.Livgehæng, no. livrem; et lifgeheng i Svenskens tiid af esels rimmer fletted. Wiel VI. 155.Livgarder, no. soldat i en livvagt; der var en af kongens lifgarder ved nafn P. CAW 75.Livsgærning, no. forbrydelse, der straffes med døden; Dict (= capitale factum); – vAph I. 391 a.Livharnisk, no. (t leibharnisch) yndlingsh.; kong Frederiks livharnisk (1604). BlomA 341.Livhest, no. yndlingshest; bepryd wor liifhest auffguderi. Damg.; liffhest, treckhest. Etym 301 (u. dextrarii), 1095 (u. desultorius).Livkalender, no. kalender for en enkelts liv; viser i vor konges liv-calender fem gange ti og et omløben levnets aar. DV VII. 546.Livknægt, no. (sv lifknekt) personlig tjener, livdrabant; MP 50 (u. pedisseqvus); Steph I. 288 a; – MP 92 (u. satelles); kong Erick tog Ranild i kammer sit sin liffknect oc vecter at være. Kpb 312. Livkvægende, to. givende nyt liv; som lifqvægende straaler fra hans naadestoel. Stoud, Ligpr o J Erichsen 128.Livlille, no. kælenavn; lifflille ieg ville være saa viiss. Rch 185.Livmisundere, no. en, der ikke under en anden l.; en ret cadmeiske sejr, de liif-misundre feje. Hex 229 (i r.: victoria Cadmea, naar begge fectere falde).Livsnæring, no. (t leibesnahrung) underhold; HWR 119 (ovf. II. 303 a29).Livsnød, no. (fsv lifsnöþ;) vanskelighed ved at bevare l.; liffsnød oc fare maa rætten vige. HWR 197v, 203 (= nt lives not. Schröders udg v 4615).Livsorden, no. stand; denne lofflige liffsorden (1601). NkS 351d (4°) 23v; denne statt oc liffs orden. sst. 24v.Livsplante, no. l. set som en væxt; liiffs-planten snart blef øde. Hex 261.Livregiment, no. (sv lifregemente) r., som en fyrste selv fører; voris lifregiment til foedtz (1658). KD V. 478; Suhm I. 2. 205 (ovf. II. 104 a8).Livritmester, no. r. i en fyrstes livkorps; (1612). NdM II. 36 (ovf. II. 474 b38).Livrok, no. (sv lifrock) = livkjortel; han giorde en liffrock. Dom 175 (Tdm; 1550: liffkiortel). Jf rok.Livssag, no. (sv lifssak) sag, der gælder l.; Etym 1389 (ovf. II. 839 b40).Livskyt(te), no. (holl lijfschut) skytte, der følger en befalingsmand; Etym 1108 (u. satelles); ved hvert kompagni fandtes der 4 »livskytter« hos kaptajnen. HT8 II. 337. Livsstat, no. stand, livsstilling; Gud haffr indskickedt dene liffs stat (1601). NkS 351d (4°) c 2v. Liv(s)straf, no. (sv liffsstraff); capital, liffstraff. MP 159, p 3v; – under liffs straff til ingen anden det giffue (1644). KD V. 268; skulle forseelserne saa groffve befindis, at der paa ljffs straff burde at følge. Fdg 5/5 1653 § 3.Livssundhed, no. helbred; Gud wnde thig liffuis sundhedt. Wad I. 7.Livstid, no. (fsv lifstidh) i nuv. bet.; (1495). DM VI. 269; (1558). Rsv II. 242 (ovf. I. 664 b19, 10); SD a 3 (ovf. V. 268 b22).Livstime, no. (isl lífstími) livstid; liffs tymæ til athgiøre san syndæbædringh vdi. T 553 111. Jf time 1).Livagtelig, bio. træffende, lignende; LTh 197 (ovf. III. 511 a22).Livagtelse, no. liv; NT 1524 b 3 (ovf. V. 199 b37).Livagtiggøre, go. levendegøre; som rætferdiggiør, liffactiggiør. Resen, Om tro 10v; den trøster oc liffactig-giør vore samvittigheder. Melanchthon, Loci v ålborg 451; se ovf. II. 811 a49, b11.Livagtiggørere, no. levendegører; du hellig aand liffactig gørere. NPE c 6v.Leveart, no. levevis; mand udvelge maa en saadan leve-art. LTh 255.Levebrød, no. = livsbrød; hvor at lykken har vort levebrød hensat. KC* c 2.Levegås, no. gås, der lægges til; for juel giff dine leffue giess vel. HK (1633) f 4. Jf Rietz: livsgris.Levekraft, no. livskraft; at jeg mit legems varme og læmmers leve - kraft har bragt i denne dødsens kiv. DP 19.Levelampe, no. livslys; mangens levelampe udslukkes ved utallig sygdoms pest. Wiel XI. 471.Levelængde, no. livslængde; paa sundhed kand vi ey vor leve-længde sette. DV IV. 300. Levemåde, no. = leveart; om mand end finder op dend beste levemaade. LTh 255.Levepligt, no. pligt for livsførelse; den lydig levepligt skal staae i hiertet skreven. DP 52.Levesaft, no. blod; han fant af bringen ud sin lefve-saft at flyde. SortS 68 (i not: levesaft er blodet).Levestand, no. livsstilling; naar der skal velges ud en stadig leve-stand. LTh 256.Levestøtte, no. støtte for livet; DP 5 (ovf. V. 376 a42).Levetid, no. tid i ens liv; hand har i tre og trediv dage sin leve-tjd henvendt i sorrig. Raun 105.Levetrappe, no. levealder; som jeg frem paa leve-trappen stiger. KS 42.Levend(e), no. (sv lefvande) liv; thenn alldsommechtigste gudtt giiffue eders matt. ett lanngt leffuindtt och offuirwinning offuer alle hanns fiennde (1565). HübB 303. Levendsmiddel, no. = livsmiddel; (1689). DS V. 225 (ovf. V. 584 b20).Levere, se skørl.Livet, se hard-, kuds-, lang-, løs-, ren-, seg-, skær-, skør-, små-, stak-, stark-, stor-, vel-, voml.Levnedsår, no. leveår; DV VII. 546 (ovf. s 667 b36). Vis mere +