RejseRe(j)se, go. (fsv re(y)sa) i nuv. bet. færdes; swarth ær gammælt man modh biærgh at rijsæ. PL** nr. 955; – om hand wille rese til Hierusalem. ApG 2520 (1524; 1550: reyse; CP: fare); reysde. Luk 1035 (1524, 1550); reysendis. sst. 1033 (1524; CP og 1550: reysde); – i ere reist gennem Franckrige. VdS fort. 28; – proficiscor, reigser. Etym 380. – rejsende tyg ɔ: rytteri; weffnedæ mend, møghet reysindhæ tygh. T 3. Jf mnt re(i)sen; rejsetøg ndf. Mulig samme ord som frgd. re(j)se, jf Jess 189; Aasen: reisa; Kluge: reise. Jf for-, igennem-, ind-, om-, over-, udr.Rejsefærd, no. 1) vandring; saa holder hver sin reyse-fær, som himlen det behager. KS 204. 2) rejsegods. M. Jf færd 1) og 4). Rejsefærd, no. 1); Wiel III. 167 (ovf. V. 141 b29). Rejsejordefærd, no. = jordefærd 1); mig ledsage til min reyse-iorde-fær. OF 22 (= l exequias). Rejseklod, no. bevægelig kugle; verdens reyse-klodd dend hafde ingen stød og odd. KS 206. Jf klod(e). Rejsemat, to. træt af at rejse; hand var reyse-mat. DP 57.Rejseplads, no. stedet, hvor man færdes; jeg har udi min ungdoms tiid giort reysepladsen skiøn og viid. KS 205.Rejseplads, no.; har vidst at keyse sig slig en reyse platz, som aldrig nogen sveg (1702). DSt 1909 41.Rejsero, no. hvile fra at rejse; indtil mit reyse-pas jeg faar herfra til himlens hiem og boo, saa har jeg naat min reyse-roo! KS 206.Rejsetøg, no. (fsv resetygh) rytteri; (1531). NdM VI. 114 (ovf. III. 392 a14); RdM I. 631 (ovf. II. 227 b12); møde hannem met reisetøffuit oc rytterne. VdS 268; bleffue disse effterscreffne gode mend aff reysetøget. Hvf V. q-q 1v; – (1611). NdM II. 21 (ovf. u. fodgangere); til skøt og rejse-tøj mand heste sammendriver. AB II. 371; en velberysted haab krjgs-folck, synderligen ryttere oc reysetøy tilsammen. RFII 86. Jf tyg. Rejsetøg, no. 1); – Hvf IX. p 1v (ovf. u. drabe 3)). 2) (t reisezeug) i nuv. bet.; ComD § 487 (ovf. II. 236 a25); naar jeg staar op og færdig giør mit reyse-tøy og klæder. KS 202; Thrane 21 (ovf. V. 493 a32), 16.Re(j)se, no. (isl reisa) 1) i nuv. bet.; at de ville giøre deris ræsse fuldt (1545). NdM I. 273; – denn regse ind att Italien (1572). KhS VII. 250, 251; det er ingen ringe rexe at tage sig for (1602). DM III. 48, 49. – (be)holden r. ɔ: gode kår, uden skade; bleffue the aldrig wedt brødhet oc beholdhen reyse. PE 241; tranquilla res est, haffuer holden reyse. Etym 1033. Se også ovf. II. 261 b27 ff. 2) gang; will ieg haffuæ myn willie meth henne c reysær enæ natth. RD III. 1496 (= CP V. 10126); (1496). NdM III. 337 (= KD III. 20; ovf. u. embedsbroder); stiell hand anden reysse ... stiell handt thredie synde. Rsv* IV. 40; tre reyser skalthu forsage meg. Luk 2261 (1524; jf tresinde sst. v. 34; CP og flgd. overs. beggest: gonge (gange); Mb 35; T 185; schal hand ther til bede trende tider om aaret, fførst en reysse om paasken, anden tiid mitssomer (1551). FA I. 57; (1551). GhA IV. t 15; Hvf VIII. 236 (ovf. III. 376 b23); – haffuer hans N. twende regsser fangget stoor hielp (1530). NdM V. 314; – mester Mats tuende resir hagde laditt udkaste MR aff sytt gots (1551). Rsv I. 165.Rejsebyndel, no. byldt til at rejse med; ComD § 486 (ovf. u. dont 2) (sine udgår) = t reisebündel).Rejsefoder, no. gemme til at føre noget i på rejse; skall dertill (ɔ: til et ur) gørris ett sterckt reiissefoder. ChrIV* IV. 6. Jf foder 3).Re(j)sener (rejseneder, rejseneger), no. (æsv resenär, mnt reisenere) kriger til hest, rytter; halfffiersinde tiuffue resener. ApG 2323 (1524; CP: regsener; 1550: reysener; 1607: rytter); (1524). NdM I. 213 (ovf. II. 745 a14); PE 134; T 39; reyssener och fodgangere. CP V. 3402, 45740; buller oc skrool aff ryttere oc reysener. TdmH a 3v; vil ieg gøre alle heste sky oc deris reysenere bange. Sak 124; 1 Makk 638 (1550 og flgd. overs.); s. Jøren for reysener oc heste. PlSk i 4; reysenere oc landzknecte. HWR 103v; TV 87 (u. eques); SmdL 167; Etym 363; VdS 268; Rch 81; en reisener regnendis imod tu fodfolk. Hvf VIII. 26; – en ridermandzmand wor met meg aff reyssenederne (1523). Allen 44, 43; – ther sskylle the reyseneger for, och fek ther en aff reysenegern hugh (1523). Allen 37. Jf rejsetøg.Rejsig, to. (mnt reisich) hørende til krigsmagt, til rytteri, soldat; alle reysige, som ere fangne vdi freds tid. Hvf III. 371 (= nt alle reyseghe haue. Lisch, Geschl, v. Maltzahn I. 460); reysige, fodfolck, oc en krigs armada. Hvf V. b 2; 6 reisige knechte (1596). RdU IV. 420; (1643). Rsv* IV. 485 (ovf. II. 767 a47; jf DL 3-11-6). – r. tøg = rejsetøg; kongens hofsinder og reisigtøj. KB I. 1; der met afflagde kong Knud sit reisig tyg. VdS 314; kunde samme reysige tøg forbedris, huis kronens læn bleffue høyre sat paa tieniste. Hvf V. b2v. Jf mnt reisich tuch.Rejsig, to. – hørende til ridestalden; kongl. maytts reigsige staldfolch (1642). DM V. 207.Rejsning, no. rejse; de fulkommede i 13 dage 1 helt aarss reyssning. CP I. 144; de fore i 13 dage 1 helt aarss reyssning. sst. I. 245. Jf af-, bort-, udr. Vis mere +