SædeSæde, go. nøle, drysse. M. Mulig dannet af M efter flgd. o.Sædelig, to. mådeholden, rolig; som hand altererte sig, saa bleff ieg sædeligere oc med sactmodighed spurte. Jm 196. 2) mådeholden, mindre; somme synder ere sædelige ... the schule oc saa sædelige oc met tiiden nederleggis, om thet kand skee wden stortt bwlder, ellers er thet bædre at offuersee mett thenom. Er U b 2 (= l paulatim ac per occasionem irrepserunt, ea paulatim ac per occasionem tollenda sunt. udg 1533 f 1). I MbG forkl: sædvanlig, næppe rigtigt. – Som bio. 1) langsomt; Heg 167 (ovf. I. 766 a9); lader hente eders store tællekniff, der met kand i skære smuck sædelig. KP y 8; pedetentim, sædeligen, foed for foed. Etym 917; KS 41; hun vadde sædelig i purpurskyer ned. KC* b 2; der kommer kørendis min gode gamle præst, o see, hvor sædelig. SortS 82; vognen sædelig paa lutter roser kiører. Helt 53. 2) mådeholdent, lempelig, se to. 2). Egenlig samme o. som det ovf. III. 712 a15 anf.; bet. genfindes i T, jf GrimmW: sittlich 5).Sædig, to. = sædelig 1); moetvillig' ere de, ustadig' udi løbb, men hvem er ej bevist at jeg (ɔ: skildpadden) jo sædig er. TkB 55; lad dig ved intet spill dit sædigt hierte drille. TkH 213. – Som bio.; eders mue i sædigt vende, min er stærk i ryg. TkA I. 184. Jf GrimmW: sittig. Vis mere +