ØrØr, to. (isl œrr) forstyrret, vild; ørt quæg, jumentum apiosum. Dict; M; vAph I. 494 a (= t toll). Ikke alm. i æ Dsk; i BadO (= turbidus), men ej i æ ordb u. d. o. Nu alm. i lidt svagere bet., jf VSO og MbO. Ør, to.; thu est bode galen oc øræ. RD II. 167 (rimo.: høræ).Ørhovedet, to. = ør; PSB 173 (ovf. III. 580 b53); ørhovdet, som har en orm, fluer og myg i hovedet. PSO II. 37.Ørret, to. = ør. M.Ørt, no. drejesyge (hos får). M. Ørt, se urt.Ørtsyge, no. = ørt. M.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag