AfljuseAfljuse, go. kundgøre, at noget ej vil ske; Sveder Kiettinge hagde affliust, att hanndt ville ey sellie aff skattenn (1561). Rosenv., Gl. D. II. 312; af udgiveren er ordet opfattet som kundgøre overhovedet; men den oven fremsatte forklaring er vist den rette, i det »ey« er den sædv. gentagne nægtelse i bisætningen; se u. ikke; smlgn. ljuse.Afljuse, go. 2) erklære sig skilt ved; affliuste hand sig fra sin hustru, beklagendis, at hun var udyctig til ecteskab (1664). Khist. Saml. 3. R. III. 86.Afljuse, go. (fsv aflysa), se I.* 6 a. 3) kundgøre, at noget skal ophøre (el. fjærnes); SRD IV. 396 (ovf. u. afmæle); de tryglere at aflyse, som løbe landet igjennem (1560). KhS IV. 464; han ikke var hos dennem i gildet, der knive blev aflyste (1627). DSt 1906 61. 4) kundgøre; haffuer affliust och forkyndet, at saa mange borger .. skulle offuergiffue deris naffn hoes bemelte raad (1606). KD I. 565.Afljusning, no. kundgørelse om, at noget er afskaffet. Palladius, Druckenskabs affliusning. ttbl. Vis mere +