OpljuseOpljuse, go.
1) oplyse, gøre lys; opliusse huer mand, huilken ther er the lønlighedes menhed. Ef. 3.9 (1524 og flgd. overs.); Gud almectigste opliuser sine vduoldis hierter. Pallad., S. Ped. Skib. p 6; menniskens viisdom opliuser hans ansict. Herm. Weigere. 286; den hellig aand, som oss opliuser. Tidemand, Sjæl. Urteg. i 5; effter som forstanden opliusis til. Hemmingssøn, Livsens Vej. 113v; (engelen) opliuste dog natten. 2 Msb. 14.20 (1607, 1647); opliuser, illumino. Colding, Dict. Herlov. (sammes Etymol. 689: oplyser); de bleff dog omsider noget bedre opliuste. Gerner, Epit. Philol. 20.
2) fremlyse, gøre bekendt; De tolv Patriark. Test. 1615. n 4v (se ovf. II. 336 b.19); – proscriptus, oplyst, lyst fal. Colding, Etymol. 1125; hitter mand noget, da skal hand det til første kirkestævne oplyse. Chr. V. D. L. 5- 9-1. Smlgn. ljuse ovf.Opljuse, go.
3) tilkendegive, at noget skal fjærnes; sijden vaben och werrie var oplyst (1612). Hüb II. 277. Jf opklappe. – Jf høgopljust.Opljuselse, no. oplysning, lys; Gud er myn opliuselse och salighedh. Chr. Pedersen. II. 368; den helligaandz dygder oc gaffuer, opliuselsse, wisdom, forstand oc dom. Laurentsen, Stakket Undervisn. 68; opliuselse, forstand oc høy visdom ere fundne hoss dig. Dan. 5.14 (1550, 1647); vor helliggørelse oc opliuselse. Pallad., S. Ped. Skib. i 6. Oplysne, go. blivelys, skinne frem; lad din faderlige naade oc gunst retteligen oplysne, kendes oc æres. Tavsen, Pater noster. a 5. Smlgn. ljusne 1) ovf.Oplysne, go.; TP h 4 (ovf. III. 793 a41). Opljusning, no.
1) = opljuselse; hvad denne tidens underskied efter lengden er i oplysningen (ɔ: når det bliver lyst) fra en sted til en anden. Brunsmand, Kalender. 231; den helligaands opliusning. Tidemand, Sjæl. Urteg. h 3; her ere de, til den høypriselige konges k. Frederichs den 2. krønickes opliuszning oc forklaring, indførte oc udsatte paa danske. P. Resen. 464; baade dennem oc os baade ære oc opliuszning tilføyes. Gerner, Epit. Philol. 4.
2) fremlysning; proscriptio, oplyssning til at selge eller leje bort. Colding, Etymol. 1125.Opljusning, no. Jf natteo.