BedeBede, go. at gilde. Moth; Molb. Diall. 677. Ordstammen synes at være sjælden udenfor Dansk; dog findes efter Rietz no. bete = d. bede i Bleking og Skåne. Vis mere +
BedeBede, no. (nt. bete, se Sch. u. L.) rodplante; beta alba, huid oc almindelig bede. Colding, Etymol. 116; beta, bede, rød bede, huid bede. S. Paulli, Flora Danica. 177. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 34. Vis mere +
BedeBede, no. (nt. bede 2, Sch. u. L.) afgift; annen gawe elder bedæ stordh wil ieg ey aff teg tyggæ. Rimkr. h 4v; thisse myne gaarde, som skylle xiii pund korn med penninge och andre beede (1482). D. Mag. III. 39; (1533). sst. VI. 157; smørskyld adt sancti Hans dag, kornskyld at sancti Mortens dag oc andre smaa bede (1551). Rosenv., Gl. L. IV. 241 = Chr. V. D. L. 3-13-1; giffuer en pund malt, en ørte rwgh meth andhen bede (1546). Fynske Aktstk. 19; andre bede. sst.; (1540). Rosenv., Gl. D. I. 57; beder (1594). sst. IV. 403; the altidt haffue ydt sogneprester vdj Worning thieris kuornskyldh met andre smaa beder (1571). Khist. Saml. VII. 767; Gullands landgilde bestaaer aff øxen, stude, kiøbefæ oc anden smaa beede. A. Berntsen. II. 86. Egenlig: hjælp, som man beder om; smlgn. Hist. Tdskr. 4 R. IV. 162 og: naar wi bedis nogen landehielp, da skal alle vdgiffue den hielp til bestemte tid. Hvitf. III. 237; jvfr. Du Cange: precaria. 2. se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, no. 2) (mnt bet) bøn (gave, der bedes om); en godh bedhe aff sin heliæ ængill. AM 418 58 (overskr, i texten: o hellighe ængill iek bedher tek); befalh os Christo mz thine bethæ. AM nr 72 (8°) 126. Jf åsen: bid; forbed 1) og småb. ndf.se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, go. (isl. beita.) lade græsse; ingen maa enten tyre eller biede, huor hand ingen felled hafuer (1697). D. Saml. II. 238; liger nogenn mandtz budt och beder paa anden mandtz leyde, agger eller engh (1598). Hist. Tdskr. I. 451; bieder enten i korn eller eng. Asferg Vedtægt. Thotts Samling nr. 2016. 4to (A. L.). Smlgn. også Lund: betæ.se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, no. de små tværtræer, hvormed fjælene på porte, døre og vognhaver holdes sammen, beder på træsko er det træ under bunden, som trædes på. Moth. Smlgn. Molb. Diall. Betydningen: tværstykke genfindes måske i isl. biti, tværbjælke; smlgn. Aasen: bite, Rietz: bita. Vis mere +
BedeBede, no. i nuv. bet. (gildet vædder); Etym 1425 (u. vervex); væder, bede, faar. ComO* hh 7v.Bedetalg, no. bedetælle; Etym 1425 (= adeps vervicinus). Vis mere +
BedeBede, go. 1) garve; bede skind, at løsne hårene på huder med barkos. Moth. Smlgn. Sch. u. L.: beten; sv. beta. 2) hærde; i vngdom scal man segh bedhe oc barckæ. P. Lolle nr. 939; recoctus, qui varie exagitatus tandem emergens sapit, beet oc barcket. Colding, Etymol. 248.se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, go.; – det jo vilde falde besuærligt at bide diurene med de hunde, mand skulde drage til skofven. RFII 115.se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, no.; tac osæn af swartæ beto. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 1.6; bede, som vaaxer i gaarde oc haffuer oc ere tuende slag, huid oc rød. H. Smid, Lægeb. VI. 88; Comenius, Opladne Dør. § 136; røde beder. A. Berntsen. I. 52.Bedekål, no. en art suppe af bede; bedekaal er en synderlig spjse for den, som haffwer en wfordøffvelige maffve. N. M. Aalborg, Lægeb. 157. Smlgn.: kaal giort aff bede er en læt fordøuelig mad, tien vel dem, som haffue en ond skrøbelig maffue. H. Smid, Lægeb. VI. 88.Bederod, no. roden af bede; tac osæn af betæ rot. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 3.13; tag 2 eller 3 bederødder. N. M. Aalborg, Lægeb. 148. Vis mere +
BedeBede, go. (isl. beita.) jage (med hund eller falk); met falke ath bedhe. Romant. Digtn. I. 62; bede raar. Rimkr. b 1v; handt bieder den vilde hindt. Grundtv., Folkev. II. 15 a; (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 46; bette baade fugle oc diwr. Chr. Pedersen. V. 69.4 = wede. Romant. Digtn. III. 100.19; det diur, de haffue bet. Herm. Weigere. 218v; (1542) N. D. Mag. II. 152; Vedel, Saxo. 102; bette 2 reffue, Peder ieger skiødt 2 reffue (1613). V. Simonsen, Eske Brock. II. 38; biede dyr, venari. Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 1401: jage); hvor de kand hiorten bede. Gerner, Hesiodus. 189; Bording. II. 242; bjørn bedes med rasker hund. P. Syv. I. 214.se i sammenhæng Vis mere +
BedeBede, go. 2) i nuv. bet. (gøre ophold for at fodre); som vi var komne 4 mjle oc bedede i engene. RFII 402; – huar the andenstidtz bieder paa gaderne. JS II. 148 (jf sst.: giiffuer siin heste atth edhe paa torffuit); Dict (ovf. u. bed 2)). Jf af-, opb.se i sammenhæng Vis mere +