BeskadeBeskade, go. (nt. beschaden, se Sch. u. L.) skade; ey beschade landyt eller landsens inbiggere i noger mathe. Dipl. Chr. I. 14; inthz wold elder wærdsens macth kan the samme rigæ beskade. Rimkr. p 6; aff sin wuen forraskis, fangiss oc beskadis. Herm. Weigere. 24v; med tand oc dødlig brod hver anden at beskade. Hexaem. 248; Hvitf. VIII. 13; Gerner, Hesiodus. 57; hvo vanen forlader, sin sundhed beskader. P. Syv. I. 266; Bording. II. 119.Beskade, go.; beschay och forwrette hwer man. En mærk. Disputats. 9. Jydsk form; smlgn. Varming. § 111. 4.Beska[æ]de, go., se I.* 31 b; – det, som aff ormene beskædet. FD 361 V. Jf ubeskadt. Beskadige, go. (t. beschädigen.) volde skade; paa det landet dermed (ɔ: ved et fjendligt indfald) ikke beskadigis (1625). A. Larsen, Optegnelser.Beskader, se landsb. Vis mere +