BeskudeBeskude, go. (sv. beskåda.) beskue; besckoder ether sielff, huad i haffuæ giord. Hr. Michael. 26; se och beskwde de ærefulde ting Chr. Pedersen. II. 257; ath ieg maa see och beskude deth clare ansict. sst. II. 359; der de haffde beskudt Gud. 2. Msb. 24.11 (1607: beskuede; beskoe. Psalmebb. I. 58).Beskude, go.; wille beskuffue siwnen. ApG 731 (1524); beskoffuer. Jak 123 (sst.; CP: beskuer); see oc beskuffue werden. CP V. 3383. Jf ovf. III. 803 b43, 804 a5.Beskudelse, no. beskuelse; theoria, ondelig beskwdelse. Vocab. 1514; theoresis, beskwelse. sst.Beskudelse, no.; then høgest voldz beskodels. HS 17831-2; ath wi mwe føres intil thjn beskodelse. T 553 105-5v. 2) betragtning, overvejelse; thz war hans gudheligh beskodelsæ, at han kwnne fynnæ een madhæ at fulkomme syn syndh. GkS 91v (= l contemplatio divinorum).Beskudere, no. 1) spejder; the xii bespeyere eller beskudære, som skulde besee oc beskude landet. Brandt. 152.6. 2) tilskuer; beskuere, beseere, der zuschauer. Comenius, Orbis pictus. 406.Besku(d)ere, no. 2); betenke, hvad beskuere der var paa deris gierninger. GHD I. 314. Vis mere +