BordBord, no. (isl. borƀ.) 1) planke, bræt; de toge stercke bord oc breder aff skibene. Vedel, Saxo. 92; kircken kaaster ey heller træfang uden bord allene (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 401; et lidet bord bar hende til land. Grundtv., Folkev. IV. 281 = bret. sst. v. 78; saa lenge der er en bor eller tu refnet. B. Tott. III. 61. 2) skibets plankeklædning, skibsside; kongens søn lader wercke en knaer, den war forgylltt imellom begge buore. Grundtv., Folkev. III. 545 a; II. 92 a (egenlig: mellem øverste og nederste planke). – for b. = over bord; de ere huouidkulds vd kaste for borde. Pallad., S. Ped. Skib. i 2v; Chr. Pedersen. V. 424.34; Grundtv., Folkev. III. 303 a; der kom en stor iling, som slog raaen for borde vdi tu stycker. Vedel, Saxo. 351; somme sprunge for borde; Hvitf. I. 112; (1594). Rosenv., Gl. D. IV. XII; saa good var Jonas ej, hand maatte jo for borde. Hexaem. 76; hug mange for borde. P. Resen. 108. Smlgn. for dør u. dør. – om b. = på siden af, ind på (et skib); bliffver nogit skib løst oc driffver it andet skib om borde. Fred. II. Søret. kap. 57 = Chr. V. D. L. 4-3-5; ingenlunde tillade, at noget fremmet skib ligger ham om borde. Chr. V. D. L. 4-7-2. – komme om b. med = få magt over; da skalt du see, huore den lede diæffuel skal komme om borde met dit hierte. Pallad., Visitatsb. 23.22. 3) planker på langs ad skibet til at gå på; fori, plyct eller bor paa skib. Vocab. 1514; (Colding, Etymol. 466 har herfor: løbeboor; Steph., Nomencl. 1738. I. 202: gang - bretter). Smlgn. Aasen: bord 3). 4) i nuv. bet. fk.; føde en stackel aff sin bord. Colding, Etymol. 655; Jydskhed, ellers ik. i Nordisk. – flt. ufor.; tee andræ bord. Mandev. Rejse. 119.11; hand giorde ti bord. 2. Kr. 4.8; (1550, 1607; 1647: borde.); Ez. 40.39 (1550 og 1647.); de bord oc bencke. Vedel, Saxo. 130. – huis som fraa borderne vdberris (1590). Rørdam, Univ. Hist. IV. 363; borde sst. – holde b. = holde måltid; derpaa mand holdte bord. Bording. II. 121. – komme en til at bide i bordet ɔ: drikke en under b. Moth. – til bord = til bords; gick Angulando til bord. Romant. Digtn. III. 72.8 = til bordz. Chr. Pedersen. V. 49.30; wi gaa til bord, wi faa oss mad. Grundtv., Folkev. II. 135 b.Bord, no. 1). Smlgn. furbord. 2) om b. med; kom vor omerall oc thend suenske omerall thilhoffz boer om boer med huer andin, saa kom ther ij eller iij aff thend Suenskis skiff theris omerall thil hielp (1565). D. Mag. 3. R. II. 84; – naar fra Dannemark du første affald giorde, og hvordan svenske mænd kom først med dig om borde, mand der om intet nu saa just at skrive veed. Kingo, Chr. V. anhang. d 3v. – den fromme doctor legger sig omborde at ødelegge den ene dieffuel. Pallad., Hosedjævel. e 3v. – under b. = om bord; hedenske wchristne kommer dennem vnder bord oc drebte dennem alle til døde. Helvad, Encolpodion. aaaaa 2v. 4) flt.; sølf-kander, andet meer, som mand hos rige folk paa border daglig seer. Sehested, Pigers Spejl. b 1v.Bord, no. 2); det (ɔ: skibet) var beslagen med jerne-plade trindt omkring paa alle border. VdSv 141. – inden b. (fsv innan bords) ɔ: om bord; hvor uskatteerlig vare der inden borde var. DV IX. 643; der (ɔ: i Venedig) inden bord ved kisselinkers laar. DP 36. – om b. ɔ: i lag, se I.* 40 a; denne strenge giest (ɔ: døden) vil være om borde met os oc sette os flyttevognen for døren, at wi skulle wandre fra dette timelige til det euige. VdPb a 2; de Romere vaare nogle gange om borde at forgiffue hannem. Cold pp 2, a 1. Jf Sdw borþ; 2). = over b.; hver en (ɔ: mast) om borde faldt med grusom brag og brald. Wiel XI. 483; rose først en mand og siden kaste ham i tunge-flood ombord. Naur k 3. Vel en fejltagelse. – over b. i nuv. bet.; en bådsmand gav sig overbord at øse vand af båden. SR II. 60. – under b., se I.* 40 a. 4) – flt.; skabbe, lange buorder (1578). RyO 407; (1726). KD VIII. 666 (ovf. IV. 67 b32); I.* 40 a skal læses: bordet. – fra (til) b. ɔ: efter (til) måltid (jf Sdw: borþ; 3)); der moltydid haffde ende, och der bleff leest fra bordtz. ChrIV* V. 62. – der hun gick til bords, da stod hun oc læste til bords oc fra oc strax de vaare sætte til bords ... der de haffde læst fra bords. HemmBG b 4; gik hand til bords met sine børn. Cold rrr 1v. – over b., se over fho. 4). – under eget b., se ovf. V. 80 a16. Jf avs- (ovs-, vos-), biskops-, drenge-, ege-, folde-, fur-, herre-, jomfru-, kande-, kiste-, kort-, lags-, linde-, løbe- (II. 825 b54), mad-, messe-, provst-, præste-, præstegårds-, regne-, sange-, skatte-, skib(s)-, skriver-, skru(v)e-, skue- (III. 804 a15), slag-, sleben- (III. 884 b17), sti-, styr(es)-, svende-, tav(e)l-, told-, vessel-, vragb., indenbords.Borddisk, no. (isl. borƀdiskr.) tallerken. Moth. Snarest vel en t. af træ; smlgn. Aasen: borddisk.Borddække, no. bordtæppe. Moth; stragulum, borddække. Nucleus latinit. 1763. 1750. Smlgn. skivedækken.Bordende, no. bordenden (den øverste) var husfaderens plads; Las fogit i Skiffue sidder ved sin bordende. P. Smed. a 2 (smlgn.: Peder Smid sidder nedre ved dørren. sst. a 2v); sadt Suend Chrestensenn for sin bordende (1592). Rosenv., Gl. D. IV. 324; skal han gaa ind og slaa os ihjel for vor bordende (1607). D. Mag. 4. R. IV. 135; for sin bordende en daare. Khist. Saml. II. 184. Smlgn. Molb. Diall.: Overbordende; T. Lund, Dmrks. og Norges Hist. I. 2. 36.Bordende, no. – ik.; som hiemme maa side ved sit bordende. Heg 53 (jf ende 4)). Jf gavlbænk. – om den nederste b.; MP 64 (ovf. V. 41 b24).Bordfad, no. fad til ben og lignende; benene, eller hvis sligt som er til overs, skal et barn icke slenge under bordet, men legge det i bordfadet, som settis til at giøre reen bord udi. Er. Roterod., Om Høviskhed i Børnesæder. 26.Bordlektie, no. bordbøn; haver jeg her ladet indføre denne bordlektie paa 7 adskillige tungemaal. Nationaltid. 1/2 1883. sp. 4. Smlgn. sv. bordslexa.Bordlektie, no. (fsv bordhläxe), se I.* 40 a; lesde altijd saadan en bordlectie. TVd 199v; – mand haffuer brugt denne kaarte bordleyse. SthHb g 5. – læsning ved måltid; haffde hun tit ladet bibelen vdlæse for sig til bordleyse. HemmBG b 5v.Bordløsning, no. læsning ved bordet; Achillem fører ieg mit i tit hiertæ so som bordløsning oc vitas patrum, som thu løss daglige. H. Suso. 98.7. Smlgn. læse.Bordtag, no. brædetag; som grantømmers art er, naar det ey met tag oc bortag foruaret bliffuer (1620). Khist. Saml. V. 656. Smlgn. isl. borƀþ;ak; Aasen: bordtak. De oven anf. ord ere skrevne i Norge.Bordtag, no., se I.* 40 a.Bordandagt, no. i nuv. bet.; en bord-andagt eller sang at siunge for maaltid. KS 194.Borddug, no. (isl borƀdúkr) i nuv. bet.; reff hastelige bordugen oc maden aff bordet. NPD c 7v; (1545). BraschB 510 not (ovf. III. 796 b6); MP 59 (u. mappa). Jf skivedug. Borddækken, no. = borddække; catuns borddecken. TR 27/5 1686 38. Jf skived.Bordfolk, no. folk, der spise ved samme bord; Dict (= commensales).Bordgaffel, no. (sv bordgaffel) gaffel til at spise med; Etym 503 (u. fuscinula). Bordhynde, no. hynde ved et spisebord; Dict (= lectus discubitorius; Etym 270: bordpude eller hiunde). Bordkniv, no. (æn borƀknífr) i nuv. bet.; Etym 346 (= culter escarius).Bordlæ[ø]sning, no. (fsv bordhläsning) 1), se I.* 40 a; han var idheligh i bordhlæsning. HS 719. 2) bordbøn; smaa børns hiertesuk eller boord - læsning for maaltid. KS 196.Bordløser, no. den, der læste for ved bordet; som bordhløser løst vishetzens bøgher. HS 823. Jf ovf. II. 878 b2.Bordmad, no. kraftig mad (måltid); bordmad, gaat mad. Etym 211. Bordplade, no. bakke; Etym 1292 (u. incitega).Bordpude, no. = bordhynde, se d. o.Bordseng, no. = bordhynde; Etym 270 (= discubitorius lectus).Bordsmykke, no. prydelse på et bord; duggene oc andet bordsmycke. Hasenm h 6v.Bordsnak, no. samtale ved måltid; offuer borde, som hand met dem haffde allehaande bordsnack. Cold rrr 1v.Bordstol, no.? stol til at stå ved et bord? en flammet bordstoel (1706). KD VII. 779. Hos Sdw forkl. fsv bordhstol: bordfod (jf Fritzner2: borƀstóll og Aasen), men denne bet. passer ej ret til det sst. anf. st., hvor det hedder: hwar b., så ordet mulig bet.: en stol til at stå ved et bord. Bordstreg, no. en af furerne i hånden (fra lillefingeren op mod pegefingeren); M (ovf. III. 2 b9). Jf v Aph I. 81 a: bordlinie, sv bordlinie, t tischlinie.Bordetal, no. – i b. ɔ: i hold til at spise; atskilde thennom vti buorde taal paa thet grøne greess. Mark 639 (1524; 1607: i hobe tal).Bord(e)tugt, no. bordskik; deris høfflige seder oc bordetuct. HelvM I. reg b 5; denne low oc bordtuct, at huo andet snackede ofuer borde. sst. II. 27. Vis mere +