VordeVo[a]r(d)(e), no. (n vorda) 10 stykker fisk (især torsk); DM IV. 319 (ovf. II. 654 a50); 24 vorder torskh (1508). Hüb I. 98; 1 worde cabelage. Rsv* IV. 134; (1523). DM4 II. 4 (ovf. I. till 43 a13-14); (1533). FS IV. 314 (ovf. II. 755 a10-11); 1 worde langer, 1 worde kabelag (1566). NdM VI. 173; 30 worder langer och cabbelo, 6 worder rocker (1596). RdAH till 110; SmB II. 34 (ovf. III. 612 b31); – the stuore (ɔ: skader och rocker) [schal] henge løse y 12 warde och smaa y warde sammel (1556). JS II. 145; 10 rockeler er 1 varde, 10 torske er 1 varde. Bernts II. 189; IV. 491; – 212 wore kabbele (1513). Suhm II. 1. 113; – rocker 3 wor, 3 fisch (1611). Progr Herlufsh 1880 21. Jf årb 1885 292. Vis mere +
VurdVu[o]rd, no. 1) vurdering (særlig til indførsel); (1470) ovf. I. 86 b12 (= NhT V. 242); borgmester oc raadt ey ville skicke hannom wordt y PM's iordegodtz, menn aleneste y hans bopendinge (1538). Rsv II. 77; CG haffuer tilbødtt HG att viille vere till vurds mett hanum paa hanns gaard (1562). Rsv I. 305; (1584). Rsv IV. 37 (ovf. II. 579 a52), 41 (ovf. IV. 659 b48); handt haffuer fangett wuerdt udi hindis boe och thagett fran hinde ald hindis armod (1591). sst. 311. 2) ure ɔ: omsorg, varetægt. M. Jf avord. (V)ur(d)e(s)løs, to. ligegyldig, ryg- gesløs; wreløse oc onde børn. HWR 72, 5v (ovf. IV. 705 a20). 2) uænset, forsømt; sligt læsis end nu i dag, mand skal det ey wuridtzløss lade. LyschC a 18; M.Vu[o, y, i]r(d)e, go. (isl virƀa, æsv vi[y, ö]rþ;a, t würden) 1) agte, regne; hun wirdhæ thæn rigdom ey veder søør. HKv 6325, 7411 (ovf. I. 838 a16); – Br 29929 (ovf. III. 862 a46), 3068 (ovf. II. 881 a53); ieg wurdher eij, hwart kooen gaar, faar ieg melcken. PL** I. nr 671; CP II. 378; IV. 48619; PE 466; wurde ey, hwad heller folck er wret eller blidt. TSd 170v; hand beskattede alle mand oc vurde ey, huad hand giorde. Hvf III. 112; de vurdit saa lidet de herrer aff Rom. LyschG c 2; hvo ej vurder, hvad hand sver, hand vurder ej, hvad hand gjør. PSO I. 79, 256; – af mennisken kun vurris lit, en hver vil dennem kue. Psd I. 373 a; – somme det lit mon vure. LyschG (1726) 135 (rimord: ture); de vurid det fuld liden en ting. LyschC a 15; de wurer ey ilden, de skyer ey vand. SortH h 3; – han worde icke, heller dhe wore ryge eller fattige. RD III. 752 (= wurde. CP V. 5131); – vore. M; – iec so lit wrde so store thing. HS 2714; lidhet ær om then mandz wredhe, som inghen wrdher. PL** I. nr 171, 897 (ovf. II. 295 a14); CP I. 109; ieg wrdher ey, naar the kome (1519). DM3 II. 163; ÆdS 55; hans tale vilde de dog intet vrde. Lyndsay 27. 2) værdsætte, vurdere; haffde the wurthet then hindring wrættæ, tha haffde the bøet the fischæ meth penningen (1417). DM I. 368; (1477). KD II. 138; taxo, ath wurd. CPV; samme bøger vaare wurde for halfftreydye sinss tiue tusinde sølff penninge. ApG 1919 (CP); CP V. 4726 (ovf. IV. 784 a54); (1542). RdU IV. 14 (ovf. IV. 160 a29); – tha skall thet wordis aff fogeden, huad ther skall bødes. Rsv* V. 132; (1552). KhS VIII. 693; vorde thi thend skade for 2 læss høø (1555). Rsv II. 148; – vore. M; – hwre møghet han wyrder ok seer hannom formwghe giffwe, swo møgheth skal han giffwe. 3 Msb 278 (ÆB; 1550 og 1607: vurde; 1647: vurdere); – skall man siden wrde skaden (1481). DC 379; – ure. M. – werdh skal yrdes æfftær sædhens mælælsæ. 3 Msb 2716 (ÆB; 1550: vurdis); theth skal sæliæs annæn, e hwre møgheth theth wordher yrdheth. sst. v27. – vurdere til fyldestgørelse af en fordring - (til udlæg); late wirthæ vt siæx marc af hans bol pænningæ (1282). GhA II. 4; – om nogher ey will giffue syn swend sin løøn ... tha schall theres aldermand wurde swennen fult wt fore sin løøn (1496). Nyrop, Skråer II. 248; Rsv* IV. 56; – lade vorderingsmendh till och vyrde bonden synn gialdtt udh (1443). Rsv* V. 516; – scal myn herris umbotzman meth gode men wrthe hans hafue at betale meth. Rsv* V. 30 (jf ovf. II. 178 a22); vrder oss fyllest i hans iord, swo lenge han fult giør oss (1495). MbG; – ure. M. 3) drage omsorg for, ordne; naar det bliffuer fast opmurit ... saa bliffuer altsammen vel writ. Psb II. 79; huilcke som bruge companiet, schall andtuorde huszit reent och well writt igien (1582). KD VI. 161; M. 4) lure på? ey ulven listig lurer, hand og om nattetid om [h]jorden ikke vurer. Raun 79 (= nec gregibus nocturnus obambulat. III. v 538). 5) v. om = bet. 1); at thw ikke wordhær om thinæ hærtighe. 2 Sam 196 (ÆB, se gloss 631; 1550: skøder om; Vulg: curas de); ælskere wrdher ey møghet vm torn, som føer roser. HS 1710 (= l de spina curant. udg 1724 29). Jf agte 2), skøde 3). – Jf ring-, små-, til-, ud-, vanv.Vurde, go. 3); – iek torw fwlgoodh wern, om lywith skal iek wre. Dyrerim 11 (rimo.: naturæ). Mulig = vare 4) (IV. 746 a41). Jf om-, storv.Vyrde, se vurde.Vordelig, bio. (isl virƀiliga) værdigt; i skulle wandre wordelig for Gud. 1 Tess 212 (1524; 1550: verdelige). Jf uvurdelig. (V)u[y]rdelse, no. vurdering; indicatura, vurdelse. CPV (også u. taxatio); – han skal igænskikke for skadhens wyrdelse. ÆB 2 Msb 225; – æfftær syndens mælælsæ ællær yrdelse. ÆB 3 Msb 518; – the offredhe foor ok øxen wthen wyrdælsæ ok tal. 1 Kg 85 (ÆB, ɔ: så de ikke kunde vurderes; Vulg: absque æstimatione). Vurdere, no. vurderingsmand; pensor, weyere eller vurdere. CPV (1510).(V)u[o]rdere, go. (t würdern) i nuv. bet.; samme sum, som then byggening er wurderett fore (1542). RdU IV. 14; (1558). Rsv II. 205 (ovf. II. 880 b22); huis gaarden blifver vurderit for. Fdg 19/1 1664; jf ovf. sp a1, ndf. s 882 b1; – røffuede det samme skib ... huilckit er vorderit for tu tusind pund sterling. Hvf VII. 36; hues pannt som hand vdi konngl. may. retighet haffuer fraa dennem ladet wordere (1633). Matzen 110 not 1; vorderer seu vurderer. PG 72; – schall forne skade vrderis aff 4 mend, och huad schaden bliffuer vrderitt for (1624). Webers Saml I. 95. Jf til-, udv.Vurdere, go. – v. ud ɔ: vurdere til udlæg; kand alting herud vordere, saa der er ey en smule meere. KragR c 5. – Jf indv.Vurdering, no. (sv värdering) = vurd 1); giør hand det iche (ɔ: betale sin gæld), da maa borgemestere stede wurdering i hans beste gods (1622). KD II. 683-4; mens den (ɔ: skatten) enten ved vurdering hos dennem maa søgis eller udi regenskaberne for restands indføris (1643). Rsv* IV. 501; befinder sagsøgeren sig brøstholden med løsøris vurdering, da maa hand kræve andre vurderingsmænd derpaa til anden vurdering. DL 1-24-32. Jf udv.Vurderingsmand, no. (sv värderingsman) mand, der skal vurdere til udlæg; (1443). Rsv* V. 516 (ovf. sp a15); M.Vurderingsseddel, no. skriftlig angivelse af en vurdering; thingitt, huor alld enne fallder naagre ringe skøder ... wurderings seddeler (1632). KD IV. 783.Vurderlig, to. havende (et vist) værd; Etym 18 (u. æstimabilis). Jf nuv. uv.Vurdin, no. = vardin. M.(V)u[y]r(d)ing, no. (isl virƀing) 1) agtelse, ære; biude wii alle, att thi giøre samme prest redferdighet til preste wyrding oc fuldkommeligh weluillig opholdtt (1464). DM II. 12; – hand er sit fæderne lands vurding. M. 2) vurdering; uring. M. – Jf sjelvv.Vurding, no. Jf storv. Vyrdingsbrev, no. skriftlig vurdering; cum litera æstimationis, wyrthings breff dicta (1368). SRD VIII. 179. Jf brev 1).Vurdingsmand, no. (isl virƀingarmaƀr) = vurderingsmand; (1567). Rsv III. 44 (ovf. II. 418 a51; flgd. o. IV. 600 a25); – han skulde lade wortings men po then gord, och hwad han wordes bætre, æn han hade wdgiffet (1462). Matzen 158 not 1; – Rsv* V. 516 (ovf. IV. 294 b25-26); – skule burgermestere oc radh sætte honum two wrdingxmæn at wrdhe vth aff hans gotz swo meghit, som han ær gieldskyldigh (1443). KD I. 168.Vorne, go. = vurde 2). M. Vel for vordne. Jf vordene.Vu[o]r(d)ning, no. hunk. 1) = vurding; haffde lat klerckerijd bleffwed wdti tilbørlig ære oc wurdningh. PE 68, 106; mit naffn giør wurdning med, thet er wel werd all heder. Psb I. 124; – huilkit lagh wi tilbinde oss i heder och lagelighe worthnynghe at hollæ (1441). Nyrop, Skråer I. 617; (1483). GhA II. 50 (ovf. IV. 350 a49); – fforti skal ewerdelige forfare all wyrdhningh i mik i thenne wselhedz daal, io hwr lidhen hon ær. Kemp 10013; – haffuæ hanum i wyrdning, heder, i gudeligheth oc kiærligheth. Br 1567; anamadhe konunglige krono meth all saa største vyrdningh. DC 53; (1497). Thottske Saml nr 553 (4°) 72v (ovf. IV. 669 b5); – om wy icke holde wore foreldre i ære och wrdningh. PE 10, 17, 119. 2) = vurd 1); NdM III. 223 (ovf. III. 849 a21); hver 24 marck sølffs jord udi vurning. Bernts II. 27; hver mand lover sin vurdning. PSO I. 225; – beddis PT vm wordning po hans pant (1462). Matzen 158 not 1; – æstimatio, vurdering, vordning. Etym 18; – vorning. M; – om han ikkæ skal formwghæ at giffwe æfftær wyrdnyngh. 3 Msb 278 (ÆB; 1550: vurdning); – wil han ey stædhe wrdhning i sin gardh, tha skwle the 4 forneffnde wrdhninge men ridhe til landztingh (1446). GhA V. 63. – vurderingssum; al yrdnyngh skal weyæs j helligæ stædhz wikt. ÆB 3 Msb 2725. – til udlæg vurderet genstand; skulle raadmendt tage thenn wurdningh til thennom oc gielde hende rede penninghe. Rsv* V. 144. – besætning m. m. ved pantsatte gårde; curiam cum æstimationibus, wordnyngh (1308). Matzen 171 not 8, jf texten sst. Jf jord-, vanv.Vordning, no. underkastelse; maa lide denne skreckelige wordning vnder de wgudelige deris velde. VdPbf 4.Vurdning, no. 1); – de monne mest i vrdning hoss oss være. SthHb (1592). c[c] 4.Vurdningsmand, no. = vurderingsmand; siger och nogenn wurdningsmandt ney till at annamme saadant godz saa dyrt, som handt det selff wurderidt haffuer (1484). Rsv* V. 549; vurningsmand. M; – (1446). GhA V. 63 (ovf. sp a40).Urte, go. vurdere. - M.Urtning, no. vurdering. - M.Vurderseddel, no. = vurderingss.; (1645). KD VI. 112. Vis mere +
VordVord, se vard.Vorde, go. vogte, bevare; - vorth mek i the pyne, ther mek til redhes. HKv 413. Jf varde (IV. 744 b19). Vis mere +