DejeDeje, no. (isl. deigja.) frille, særlig præstefrille; hand predicker oc vel stundum saa, vi skulle hannem tiende oc offer faa oc giffue deyen ost oc kage. P. Smed. h 3; de (ɔ: præster) haffue deris deyer i huse. Herm. Weigere. 169; da ovenmældte hr. Just var munk, havde han en deje hos sig. Khist. Saml. VII. 710; Grundtv., Folkev. III. 583 a; concubina, deje, medhustrue. Colding, Etymol. 270; ingen kiender presten bedre end dejen. P. Syv. I. a 7v. Smlgn. munke-, mælke-, præste-, red-, sengedeje. Deje, no.; Gl. D. Bib. 637.Deje, no. Jf bo-, smørd.Dejegård, no. avls- el. mejerigård; Inger oc Berethæ i deyægorden (1469). N. D. Mag. V. 205, 206. Foruden den oven omtalte bet. af deje har dette betegnet en pige, der anvendes i husholdning eller mejeri, se Fritzner: deigja; Aasen: deigja; sv. deja og mælke-, reddeje.Dejhus, no. bygning til piger el. mejeri; thenn øster partt aff deihussit, thenn partt, stuffuenn och offuenen er wti, op tiill mielckehuusit (1546). N. D. Mag. VI. 347.Dejepige, no. malke- el. kokkepige; Lutzæ deyæ pighen (1471). N. D. Mag. V. 205.Dej(e)stue, no. pigekammer el. mælkestue; skal jeg og have forlods den hvalte deistue og melkehuset (1529). Brasch, Vemmetofte. I. 41; y degge stuen twoo paar ny wldkomme (1536). Geh. Ark. årsb. V. till. 8; (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 26, 45; aff thett huss, som deistuenn er wti, skall hannd haffue thenn wester partt (1546). D. Mag. VI. 347; han dertil skulle tilhielpe de piger udi deye-stuen (1586). Hofman, Fundationer. VII. 582; huorudj findis deigstuen med ett senge cammers till piggerne (1645). D. Saml. VI. 189; (1645). Orion (Kvartalskr.). II. 188.Dejstuepige, no. = dejepige; giffuer ieg ... mine deystuepigher huer ... till en kiortel (1471). Molb. Gloss.; i deyg stuff pigerens seng (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 28.Dejstuepige, no., se I.* 47 b.Dejstupige, no. Stedet er trykt i D. Mag. 4. R. IV. 295. Vis mere +