GaljeGalje, no. 1) galge; tha han (ɔ: Hagbard) kom vdh hoss galyen ath staa. Rimkr. e 6v; en pendinge tiu henger mand vdi gallien. Herm. Weigere. 73; galgen. sst. 106; (1557). Rosenv., Gl. D. I. 251; hengde hans stallbrødre vdi en galie. Vedel, Saxo. 65; gallier med ild under, ofver huilcke legemerne henge. B. Tott. II. 72. – syden worde the dømde tyll gelgen. Romant. Digtn. III. 8.18 = galyen. Chr. Pedersen. V. 8.11. 2) kors; tw skalt ophænghes i kors ællær galiæ. Gl. D. Bib. 1. Msb. 40.19 (Vulgata: in cruce; 1550: i en galie; derimod svarer Gl. D. Bib. 4. Msb. 25.4: j gallighæ til Vulgatas: in patibulis); crux, gallie. Turson, Vocab. 45; – således ofte om Kristus kors; hængde de megh paa korssens galle. H. Suso. 22.32; Pylatus lod leggæ thet korss paa Ihesu bag, syn galghæ mathæ han bæræ. Hr. Michael. 85; Chr. Pedersen. I. 367; II. 400; Psalmebb. I. 82; Tavsen. 115; døde hand paa kaarssens galie. Pallad., S. Ped. Skib. e 8v; Pallad., Visitatsb. 26.34; Psalmedigtn. I. 164 a; det forbandede korsens træ eller galie. Jersin, Via vitæ. f. 3v. – hwo szom helst nw følge will megh, taghe sin galie. D. Skuesp. 92. Smlgn isl. galgí og gelgja, se Egilsson, Lex. poet.; Sch. u. L.: galge og Grimm, Wb.: galgen, hvor brugen om korset også påvises i Gotisk. Se også gren ndf. Galje, no. 1); – på g. opsloges a) forbrydelsens genstand og redskab; (1588). DM4 I. 365 (ovf. II. 244 b15); paa galgene lader ansla en aff the lange bøsser, som hand haffuer hafft hoes sig. sst. – b) undvegne soldaters navn; HiørP i 1 (ovf. IV. 843 a20); hans navn slaaes paa galgen. ChrVA § 61. Jf ovf. III. 203 a12. Jf tjuve-, vege- (IV. 785 a24), vippe-, vægtg. Galjebarn, no. et til galgen modent eller hjemfaldet menneske, galgefugl; naar de bliffue galie børn eller suerde børn for din forsømmelse skyld. Pallad., Visitatsb. 30.20; en smuck galie barn, skød sin egen moder ihiel. sst. 71.31. Smlgn. t. galgenbube, -junge, -kind.Galjebarn, no.; PlR a 3 (ovf. IV. 116 a52).Galjebjærg, no. galgebakke; naar nogen kaste en dyrebar steen paa galiebierget. Ordsp. 26.8.Galgehammer, no. tværtræet på en gálge; galgehammer, jugum patibuli. Colding, Dict. Herlov. Smlgn. hammer. Galgeklebbert, no. = galjebarn. Moth. Smlgn. kleber.Galgeknebel, no. = galgebarn; furcifer, galgeknebel. Colding, Etymol. 426; galle-knebel. Steph., Nomencl. I. 290; Nucleus latinit. 511; en hange, galgeknebel. P. Syv. II. 280. Smlgn. Frisch, Teutsch-lat. Wb.: galgenknepel; Grimm, Wb.: knebel 12). Galgerister, no. = galjebarn. Moth.Galgebjærg, no.; Tdm I. 160v (ovf. IV. 116 b2).Galgetræ, no. træ skikket til en galge; gabalus, tuegrænet galgetræ eller gaffl at henge misdedere paa. Etym 504. Jf t galgenbaum; GrimmW: galgen II. 1 b. Vis mere +