TaljeTalje, no. = karvestok; ingen mands store høved maae gaae udi nogen mands ager eller eng, ellers skrives paa tallien (1681). HT IV. 526; hvo som icke vil giøre sin tallie færdig og faae dend fra sig naar den begiæres at skrive paa (1760). JS II. 274 (hver gård havde en til dens del på taljen svarende stav, jf Matzen 99 not 3, ovf. IV. 304 b25); – saa det bliffuer opregnet for schriffren och schriffues paa deris tall, som eyer det (ɔ: kvæg, der græsser på uberettiget sted). Matzen 65 note 6. Her vist nærmest det for den enkelte gård bestemte rum på taljen. Jf isl talga ɔ: skære (jf talle), talstok ovf.Talje, no. tykt reb. M; – v Aph I. 695 a (= hisstau). Jf holl talie i nuv. bet.Talfoged, no. den, der opbevarede og førte regnskabet på taljen; - en talfoged, proprie taleæ inspector. Nysted (1727) 18; tallefoged ɔ: den blandt bønderne, som gemmer talstokken. M. Jf s 305 b46 ff. Vis mere +
TaljeTalje, go. (sv talga) bestryge med tælle (for at digte); att hand lader talie thet nye skiib (1545). DM4 I. 92.se i sammenhæng Vis mere +