Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
2 resultater
HakkeHakke, no. et vist mål jord (i Livland og Estland); for saa mange hackeiord, de tiende deris husbonde faare ... som er for huer hacke tuende maader. Hvitf. II. 356. Se også u. hakkeland ndf. Smlgn. Sch. u. L.: hake 1); Carlson, Sveriges Hist. V. 166; Paludan-Müller i Vid. Selsk. Skr. 5. R. hist. filos. afd. IV. 230: et vendisk ord = nord. bol.Hakke, no.; H-gaard på Øsel, der er 19 hacke land. SR II. 411; – thou hager land, som hauer verret en vndt hanss liffs thid (1638). DM4 IV. 185 (fra Øsel).Hak(ke), no. (sv hacka) i nuv. bet.; (1584). KhS II. 423 (ovf. IV. 278 a7); øxer oc hacker (1670). KD VI. 527; ComO 207 (ovf. III. 476 a38); – hack, spade (1601). NkS 351d (4°) e 6. Jf FeilbO: 2 hakke. Jf flæsk-, hummel-, jærn-, klov-, ler-, mug-, mur-, nød- (III. 264 b37), rydde-, tjørne-, træh. Hakkeland, no. jord beregnet i hakker; at de icke forsømmer at giffue bispen af Reffuel der aff den tiende part aff tienden, om hand skønt haffuer forlent nogen met iord eller hackeland. Hvitf. II. 162 = vncos. sst.; hand (ɔ: biskoppen af Reval) oppebær den skyld aff huer 2 hackelands en kulmet rug oc aff huer hacke en kulmet byg. sst. II. 168 (= de duobus vncis. sst. II. 169).
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II
HakkeHakke, go.
1) kopsætte. Moth.
2) banke (om hjærtet). Moth.
Hakke, go.
3) (fsv hacka, t hacken) i nuv. bet.; VdV II. nr 10 v 7 (ovf. III. 476 b45); ålbL 142 (ovf. II. 109 b54); hacke det meget smaa. Holst V. 187, 336 (ovf. V. 247 b5). – gøre hakker i; Etym 1369 (ovf. u. dinge). – hugge; begynde de at hacke palisater og føre ind til byens nytte. HiørK h 4v.
4) stamme (sv hacka), se ovf. IV. 100 a7-9.
8) h. på (sv hacka på) ɔ: dadle, bagtale; hacke paa ens naffn. Etym 179; hacker paa ens loff. sst. 1316 (u. detero); Steph II. 428. Jf om-, småh., forhakket.
Hakkebolt, no. en bolt med hakker el. skår (for at sidde bedre fast); Adam Mussell skal forferdige 64 hackebolther ... hand skall bruge dy lange bolther tiil dy hackebolther, som nu skall gørris. Chr. IV. Breve. (1636- 40). 256. Smlgn. Harboe, Marine- Ordb. 53; sv. hakbult. Ordet er anf. st. mindre rigtig forklaret hagebolt. Jvfr. bolt 1) ovf.Hakkebolt, no.; 4 hackebolter (1652). JS3 II. 367.Hakkebræt, no. et musikalsk instrument; een paa eth hackebreed sloo. De 15 Tegn f. Dommed. d 2v; med hackebred, tromper oc gier at klinge. Bredal, Børnespejl. 14; Vedel, Saxo. 42; sambuca, harpe eller hackebret. Colding, Etymol. 1099; Steph., Nomencl. I. 240 b; Comenius, Orbis pict. 303; Nucleus latinit. 1542; deres krogharper, hackebretter og langspil. Arrebo. II. 36; harpen, lang-leegen (hacke-bretet). Comenius, Opladne Dør. § 775 (= t. hackbret). Smlgn. sv. hackbräde; Sch. u. L.: hackebret. Hakkekål, no.
1) søbekål. Moth.
2) utydelig tale, pluddervælsk; huad skal denne hacke kaal, gører ret paa Danske eders scrifftemaal. Herm. Weigere. 63v. Smlgn. V. S. O.: hakkemad.
Hakkemos, no. lungemos. Moth.Hakkenyne, no. en gammel kærling; en gammel abadisse, hampehegle, hakkenyne. P. Syv. II. 12; i ordlisten. sst.: kærling, som sidder og hakker, avrer og nyner. Efter Moth: et klynkende menneske.Hakkenyne, no.; Martha hackenyne. DV IV. 280; – hans hegenyne hefvet ham hen i een snauset leye. Schand k 1v a. Jf Ross.Hakkespæt, no. en stor flagspætte (picus major); saa snart en hakkespæt paa veggen lidet pikker. Sehested, Pigers Spejl. d 1v; Moth. Smlgn. sv. hackspett; Aasen: hakkespetta; Kjærbølling, Dmrks. Fugle. 2. udg. 105.Hakketrin, no. det træ på en rok, i hvilket trådet sidder fast. Moth.Hakkelig, to. hakket, ujævn. Moth.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

I andre ordbøger

I andre opslag