IbrokkeIbrokke, go. komme (fylde) i; de alt ont for andre i brocke. Hegelund, Calvmnia. 49v; intero, ibrocker. Colding, Etymol. 1316; Steph., Nomencl. II. 793; Comenius, Orbis pict. 198; Nucl. latinit. 1879; hand faar æde af, som hand selv har ibrokked. P. Syv. I. 323. – den arge Ridderrød, herr Johan Bronck, som brockede dette gilde vdi. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 39. Vis mere +