KnækkeKnække, go. give lyd, knage, klapre; crepo, knarcker, snurrer, knecker. Colding, Etymol. 260; Steph., Nomencl. II. 354; Nucl. latinit. 210; naar børn hafve orm, da klaae de næsen, skrige i søffne, knecke med tenderne. N. M. Aalborg, Lægeb. 173. Til dels endnu brugeligt om end i lidt anden bet. Smlgn. Brem. Wb. II. 824: knikken 3); Grimm. Wb.: knacken.Knække, go.; een vreed hans fingre, saa det knak. LTh 187.
2) gå itu; KS 175 (ovf. V. 462 b51); PG 276 (neutrum); PSK 31; knakt. sst.
3) bryde; (1534). Heise, KristII 74 (ovf. I. 275 b15); Etym 475 (ovf. II. 553 b45); knekker activum habet knekkede. PG 276; PSK 31; knekket. sst.; som knækked deres haab med et bedrøvet bud. DP 27. Jf krydsknægget.Knækkekage, no. et slags kage; laganus, knecke kage. Turson, Vocab. 67. Efter Moth: en tør kage, der knaser under tænderne. Smlgn. sv. knäckebrød og kneppekage ovf. Knækkemor(e)rod, no. plantenavn; sium sisarum; knecke more røder, kladre, sisarum. H. Smid, Lægeb. VI. 89v; sucker-rødder, knecke-mor-røder. S. Paulli, Flora D. 356 A; Moth. Smlgn. Jenssen-Tusch, Nord. Planten. 228.Knækkerod, no. = knække mor(e)rod. Moth. Knækkevatter, no. et slags insekt (der knækker, naar det dræbes). Moth. Smlgn. vat ndf.