KofferKoffer, to. dygtig, kraftig; vel vdstafferede at komme met deris radske oc koffre suenne. Hvitf. V. 17; naar hand om dagen ganger udi skov, mark og eng og der at skue fanger den kofre frugtbarhed. Bording. II. 231. Smlgn. Ihre, Diall.: kober.Koffer, to.; – med raske oc kogre suenne. LyschC b 16.Kofre(s), go. bedre(s), bringes i orden; ath landet scal thistæ schiødere koffres oc kommæ til frydh (1396). Geh. Ark. årsb. V. 53; paa det vor nye kiøbstæd paa Ørekrog desbedre og raskere bygges og koffres maa (1416). Pontopp., D. Atlas. II. 289; gid jordens frugtbarhed maae kofres gladelig. Bording. II. 217. Moth har også o. i hdlf., men det er vel tvivlsomt, om han har kendt det i brug. Smlgn. Rydqvist. VI. 241: kofra; Aasen: kovra; Grimm, Wb.: kobern samt forkofre ovf.Kofre(s), go. – styrke sig; koffræ ok forladhe sech allenstæ oppa Gudh. KhS VI. 150. Vis mere +