KoveKove, no. aflukke, kammer; hun leddæ hannum i en lønlic kawæ. (rim på: sowæ = kowe. sst. I. 27); Romant. Digtn. II. 155; hun enæ var i sin faderss coue (ɔ: munkeselle). Hell. Kvinder. 89.7. Efter Moth et lille skur til får og lign. Smlgn. Fritzner2: kofi; Molb. Diall.: kove. Jvfr. arab. kubbatun; nuv. alkove. Vis mere +