KubeKube, no.
1) kar; en kwbe fuld med mile kul (1510). (A. L.); cupa, kube. Turson, Vocab. 64; samme kuber eller kurffve ligge nat oc dag paa bonden. Holst. Fiskeb. 29; en chubert, en cube. Wandal, Cat. voc. Dan. a 4v; en kuffe eller korff. sst. b 1v.
2) tragten på den øverste møllesten; som kornit kommer aff kuben ned oc rinnder y quærnenns øye. Ranch. 325; Moth. Smlgn. sv. qvarnkupa.
3) i nuv. bet. bikube; offverstenck baade kagger oc bier allevegne, set saa kuben paa sin sted oc luck for hende. Herwigk, Om Bier. 55; pik paa kuben, hun giver vel endnu en sverm. P. Syv. II. 111. Smlgn. n. o. sv. kupa samt bi-, fiske-, gryn-, jord-, kornkube ovf. og kul-, måle-, ålekube ndf.Kube, no. Jf halmk.Kubebinder, no. en. der fletter kuber. Moth.Kubebred(de), no. den åbne ende på en kube; ora alveariorum, kubbe bredde eller munde i kubben. Colding, Etymol. 848; Moth. Smlgn. bred 1) ovf.Kubet, to.? kirken fattig, tornet kubet op fra østen til vesterende. Jak. Madsen, Visitatsb. 218. Vistnok: med halvtag, jvfr. Molb. Diall.: hængekube og kube.Kubetag, no. tag på en k.; Raun 83 (ovf. V. 578 b33).