Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
6 resultater
LageLage, go. ordne, gøre færdig; han haffuer spæntt sijn bwe oc laghet hannwm till sckwtz. Ps. 8.13 (Fr. Vormordsen; Vulgata: paravit). – l. til fødsel ɔ: skulle føde; parturio, vil føde, laffuer til fødsel. Colding, Etymol. 876; Steph., Nomencl. II. 997; Nucl. latinit. 1162. Jvfr. nuv. lave til barsel. – l. sig a) ɔ: berede sig, rette sig; huc te pares, lav dig her paa. Colding, Etymol. 562; andre efter mig skulle sig lafve, som hos mig yndest søge. Terkelsen, Astreæ Sjungek. III. 129. – b) passe sig; Gud sagde, det kunde sig icke laffue, at mennisken bliffuer allene. Psalmedigtn. I. 289 b. Smlgn. isl. laga.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II
LageLage, go. komme lage på; pisces muriatici, laget fisk. Colding, Etymol. 789; Nucl. latinit. 985; Moth.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II
LageLage, go.
1); alting war saa laget, att K kunde komme op. Jm 213; lawe sst. 13; PSL a 3v (ovf. II. 49 a23). – stille, afveje; Etym 1013 (ovf. II. 868 b25). Jf ind-, på-, till., lang-, rød-, svart-, trind-, ulavet.
se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
LageLage, ? lovlig, lovbestemt; thet mek (thet) bør til lagæ ræth. Romant. Digtn. II. 265; vten han ær i lave forfald (1417). Stadfeldt, Randers. 86; Rosenv., Gl. L. V. 288; thennd 20 januarii, som wor rett lauge søgnnethinng (1586). Rosenv., Gl. D. IV. 78. Smlgn. isl. ejef. flt.: laga; Söderwall: lagha (u. lagh). Det er vanskeligt at afgøre, om lage skal tages som et to. el. ordene betragtes som sammensætninger.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II
LageLage, no. i nuv. bet.; liquamen, lage. Colding, Etymol. 672, 553, 789; Steph., Nomencl. I. 142; Nucl. latinit. 581, 985; Psalmedigtn. I. 273 a; Comenius, Opladne Dør. § 73. – jeg giver ham lud og lage ɔ: ringeagter, ønsker ondt over. Moth. – han gav mig lud og lage ɔ: skuffede mig. Moth. Sammenstillingen lud og lage forekommer oftere, se Kingo, Sjungek. I. 72; P. Syv. I. 491.Lage, no. (fsv lagher). Jf fiske-, marts-, syltl., løgr, lægeslaer.Lagegrumser, no. bundfald i lage; halex, lagegrumser. Colding, Etymol. 553; Moth. Smlgn. grumse ovf.Lage, go. komme lage på; pisces muriatici, laget fisk. Colding, Etymol. 789; Nucl. latinit. 985; Moth.Lageskum, no. skum af l.; hin forgifftig' lage skum. KragR c 2.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II
LageLage, go.; 100 stycker saltet eller laget flynder. TR** b 3v. Jf forl.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

I andre ordbøger

I andre opslag