LandfolkLandfolk, no. folket i et land; at it gondske landfolck henføris. Pallad., S. Ped. Skib. d 7; natio, et lands folk, landfolk. Nucl. latinit. 1000; dem gaff hand loff oc mact at handle med landfolcket, ligesom de lystede. P. Resen. 406. Smlgn. isl. landfolk.Landfolk, no.; – TdmH b 1v (ovf. I. 642 b12). – den udskrevne del af hæren; iche alene forrette alt det, som det geworbene folch vedkom, mens end och saa alt landfolchet (1647). Erslev, Aktstk til Rigsrådets Hist III. 427; Fdg 5/5 1653 (ovf. III. 383 a40). Jf HT8 I. 434, 439; GrimmW: landvolk 3).se i sammenhæng Vis mere +