MandfolkMandfolk, no. kollektivt, mænd; thett staar best, ad qwindfolckene følger liiget strax effter mandfolcked (1578). Kbhvns. Dipl. I. 471; mandfolket derimod man saae i største ærbarhed med lange buxer gaae. Ped. Pårs (v. Liebenb.). 206. Smlgn. isl. mannfolk samt folk 1) ovf.Mandfolk, no. – efter nuv. brug; paa mandfolck kand du slaa paa. TK 40; Jm 223 (ovf. IV. 340 b2); i mandhielpere vil mandfolk deri hindre. Wiel X. 427.se i sammenhæng Vis mere +