ManMan, no.
1) manke; iuba, man, som heste eller dywr hawe. Vocab. 1514; Colding, Etymol. 599; Steph., Nomencl. I. 112; Nucl. latinit. 665; Vedel, Saxo. 436; hvad er smuckere paa hest end hans tycke rumpe, mann oc haar. Terkelsen, Natteklage. 29; anderledis stiller løven med den gyldne man sig an. B. Tott. III. 79; Sorterup, Poet. Småsag. 70 (se ovf. krylleled u. krul); jeg nødtis til i mannen mig at holde. sst. 76.
2) hårene om bluselen. Moth.
3) vipperne på havrestrå. Moth. Smlgn. isl. mön, sv. man samt heste-, is-, løveman ovf.Mankam, no. mankekam; Peder beryder thog thre skraber, 3 mankame (1612). V. Simonsen, Eske Brock. I. 99.Manløs, to. uden manke. Moth.Manskud, no. at hårene ere voxede frem om bluselen. Moth.Manke, no.
1) den øverste del af halsen (også hos mankeløse dyr), særlig: det overhængende kød på en studehals. Moth.
2) hals? med saad oc stæg hin feede opfyldte jeg min bug oc saa min mancke breede. Lauremberg, Skjæmtedigte. 8 (= t. pantze, se sst.). Smlgn. sv. manke.Mankemus, no. en hestesygdom med bylder i manken. Moth.Manket, to. som har manke. Moth.Mannes, go. få hår på bluselen. Moth. – tm. med manke; jubatus, mannet. Colding, Etymol. 599; Nucl. latinit. 665; Comenius, Orbis pict. 90.