SkrekkeSkrekke (skrikke), go. (isl skrækja, n skrikka) skrige, støje, skoggerle; thy tørtt du icke skrecke saa. Kv v 346: skrecker som en græszhoppe. Dict.; ComD § 160; dend keckende (skreckende) gaas. ComO 70; – han lekte fore ællær skrikkethe fore thæm. ÆB Dom 1625 (Vulg. luderet); Br 3065; werden skricker oc skriger. Hub 103v; huer mand dantzer oc skricker oc fryder sig. Tdm III. 9v; Psd I. 44 a; ørnen skricker. VdV II. nr 1 v 9 (= skrækker. PSV 144); Rosmer skrickede oc sprang omkring. sst. II. nr. 7 v 12 (her mulig = fsv skricka, hoppe, jf Outzen 324-25); ørnen skrikker. PG 481; hvis ej dend skade skrikked saa. PSB 174; skriger, skrikker. PSK 36; PSO II. 265.Skrekke, go. Jf nøddes. (II. 265 a24).Skrekand, no. toppet skallesluger (mergus serrator); φοσκάδες, qvib. rostra latiuscula sunt, skreck ender. MP 255; skreck andt, anas longi rostro. Dict. Kjærb 698 har navnene: topskrække, bøgeskrække, sv småskrake.Skriklatter, no. skoggerlatter; epther skricke latther kommer ssorriig oc graad. Kv v 3363 (= PSO II. 81); PSO I. 250 (ovf. II. 232 a15). Vis mere +