SlegSleg, to. slap; then er hans legome sleght. Thott nr. 249 (8°) 6 (frgd. o. ovf. III. 411 b24 ff). Jf svd sleka ɔ: løsnes; n slekkja; slejne ovf. u. slagne. Vis mere +
SlegerSleg(er), to. (mnt slich) listig, sledsk; der møder hind Mette. lill med sleger tale. DgF IV. 150 b; tro alt det, slege øyenskalcke sige om dem. HWR 132; de troer hans slege ord oc i deris hierters simpelhed følger hannem effter Rch 68.se i sammenhæng Vis mere +
SlegSleg, to.; hans velstands rosenblad var fraegt, see da i modgangs nat, hvor hastig det blev sleegt. DP 4. Vis mere +
SlegSleg, no. 1) – veth iech vell forvten sligh. RD II. 287 (= swig. sst. I. 194; swik. Iv lejonr v 5449), mulig i bet. 2). Jf Ark XXVII. 128. Vis mere +
SlegSle[i]g, no. (isl slægƀ) 1) svig; NdM VI. 192 (ovf. u. slede). 2) smiger; medt sødt tale oc sleg oc saa sckade nogen mandt. PE 13; fiske effter deris gunst oc venskab med sleg oc smiglerj. SkP 655; sleg er god mad, hvo dend gider ædt. PSO II. 141.Sleg(er), to. (mnt slich) listig, sledsk; der møder hind Mette. lill med sleger tale. DgF IV. 150 b; tro alt det, slege øyenskalcke sige om dem. HWR 132; de troer hans slege ord oc i deris hierters simpelhed følger hannem effter Rch 68.Slege (slige, slæge), go. (fsv slika, mnt sliken) 1) snige (sig til), tilliste (sig); (1460). Barner 105 (ovf. I. 477 b u. en(k)tig(en)); han ville slige sig riged til met fra hannem. CP V. 24030; slige dem staden oc landet fra met samme sine søde oc listelige ord. CP V. 36920. 2) smigre; Rch 54 (ovf. u. broder); de, der kand slege oc met deris falske ydmyghed stíele herrernis hierter. Pouch, Probl (1624) h 3v; som slege oc logre for voris øerne. BT III. 221; PSO II. 141 (se u. sledske); lenocinor, smigrer for, sleger for. NL 740. – slige. M. 3) s. sig ɔ: snige sig; dieffuelsens apostle, som slegede seg ind som lysens engle. TSd 319v; gad hannem icke suaret, men sleg sig fra hannem. HWR 40v. Jf af-, inds. Slegevorn, to. = sleg- (er) 2).Sleghed, no. smiger, hykleri. M.Sligned (slevned, sleven, sleb(en)), no. (fsv slöghþ;) kunstfærdighed, håndarbejde; y skulle mig slignet lerre. DgF I. 279 b (= slegnit. sst.; slefned. s 291 a; sleben, sleber. s 297 b; sleffuende. s 305 a; sligning. s 277 a; sløffuend, sløngning. s 282 b; slynge. s 294 b); slefnet skalt du lære. DgF III. 263 a. Jf PSV 461 (med henvisn. t. sv slögd).Slebenbord, no. sybord, arbejdsbord; gaar i eder til sleben-bord, i skierer der hiort oc hind. DgF II. 297 b.Slegre, go. = slege 2). M. Slegse, to. = sleg- (er). M. Vis mere +