StiléreStilére, go. (ml stilare) = stile; ieg sender dig herhuoss Gustauy suar paa ted breff, P førde didhen, och befiinder ted paa Suenske maaner att uerre stylerit. ChrIV* I. 120; huorlediss man best samme forlehningssbreffue saalediss stiilere kan. Chr IV* III. 118; til den fiortende dag for julehelligt deris breffue rette oc stilere (1643). Rsv* IV. 478. Her: datere.se i sammenhæng Vis mere +
StilereStilere, no. 1) ophavsmand, frembringer; Etym 770 (ovf. u. forarbejdere). 2) affatter; regnskabs skriffuere eller stilere. Etym 1276. Mulig regnskabs hører til begge o. som første led. 3) vægt. M.Stilere, no. 2) stijlere vdi gieldsager, præscriptor. Dict; NL 1563 (= perscriptor).se i sammenhæng Vis mere +