StråStrå, no. ik. (∾ isl strá) i nuv. bet.; 1 Msb 415 (ÆB og flgd. overs., ovf. III. 354 a42); it tørt straa. Job 1325 (1607, 1647; 1550: it tiurt halmstraa); HøjsgG § 77 d. – icke lade indføre nogen thiend paa straaen att leggis vdi kirken (1552). RdKl I. 336. Gennemgående ik i Nord og T., jf Grimm G III. 413. – flt.; straa, straaer. PG 174; geniculum, knæ paa straaer eller stilker. NL 526. – i forb.: træ, hø, sticker eller straa. 1 Kor 312 (CP og flgd. overs.); sancke straa. 2 Msb 57, 11 (1550, 1647) er det ej klart, om ordet er flt. el. står kollektivt. – 112 tomme. M. – smule; hielper dig dit scrifftemaal icke vid it straa. HWR 88 i r. – et mål - (for røget sild, 120 læst); 8 lester straabøckling eller røget sild, à 20 straa for en lest. TR 1; otte lester strobøckling eller røget sild, 20 straa paa lesten. TR* a 1v; TR** b 2v (ovf. IV. 78 b51); 1 straa sprøt. Bernts IV. 647. Jf Sanders Wb I. 238 a2; SchuL IV. 439 a42 ff. – drage s. ɔ: svigte, blive mat? øjet drager straa oc kand ej længer vage. Hex 42; øyet vilde drage straa. Wielandt V. 94. Jf sv draga strå för ɔ: narre. – lægges på s. ɔ: være død, skulle jordes; Eiluff aff Trundhiem lagdis paa straa, de Paulum til erchebisp giorde. LyschG h 3. Jf Hagerup 89; isl líkstrá (nás.). – trine (træde) på s. ɔ: være fornem; træder hun end noget net paa straa, hun af fæ dog lucter noget traa. TkN 73; – hand triner højt paa straa. PSO II. 69. Jf kamel-, lege-, nynne-, skjaldres.Strå, no. – flt.; GH 188 (ovf. I. 281 b8); – straa, der flwe. Ps 8314 (CP). – til s. 170 b47; Fdg 10/1 1698 k 1 § 1 (ovf. V. 666 a18). – til s. 171 a7 jf JS V. 109; FeilbO: strålæg. – til s. 171 a12; enddog de traadde høyt paa straa og derom bad. Wiel V. 108 (mulig vende sig til højtstående); – de, som indbilde sig at være noget større paa straaet end andre. Olavius, Schagen 352. Jf avne-, bryde-, græs(s)e-, halm-, havre-, hvine-, hø-, korn-, mesterurt-, rør-, syndes.Stråbre[i]dt (-bred), no. stråbred; gaa ther icke fraa eet straa britt. Psb I. 60 (= strabreth. sst. 165); er det meget mere, naar hun ydmyger sig it straabrit, end at ieg ydmyger mig tusinde mile longt. Tdm III. 58v; legge it aff disse plaaster paa huer andre som it straabret eller lit mere. SmdLb II. 21.Stråbrev, no. dårligt brev; somme driste dem till ath kalle dette s. Jacobs breff ith straa breff. CP III. 491 (jf: ein recht strohern epistel. Luther, Werke (Erlangerudg.) LXIII. 115).Stråbøkling, no. (t strohbückling) sild, der sælges i strå, se d. o. Jf bukling.Strådø, go. (fsv stradöia) dø uden for kamp; thær æftær wan han Ængland oc straa do ther mekæt gammal. Br 685 (jf dø 1)); hand straadøde paa en seng. KP p 4. Jf dø.Strådød, no. (n straadaude) død uden for kamp; den anden døer straadød. VdPs d 5; it menniske, som icke aff siugdom er død straadød. ålbL 291; de holdt intet aff, at nogen døde straadød. SkP 861; om hand straa-død fik, mand ej til visse veed. AB II. 213. Endnu brugeligt.Stråenke, no. hustru, hvis mand er rejst længere bort. M. Jf t strohwittwe; græsenke 2) ovf.Stråfejle, no. (t strohfiedel) = stokfejle. M. Sv stråfiol forkl Dalin: et slags harmonika. Jf fidle.Stråfoder, no. (fsv strafodher) halm (som foder); (1504). Falkman II. 2 (ovf. IV. 99 a45); (1586). GhA III. till. 71 (ovf. III. 769 a31). Stråjunker, no. spradebasse. M. Jf VSO. T strohjunker ɔ: landjunker. Jf trine på strå, se d. o.Stråknip, no. halmknippe; straaknip, halmknip. Etym 406 (u. fascis). Jf knip(pe).Strålægte, no. (t strohlatte) lægte til stråtag; Fdg 4/4 1668 (ovf. IV. 123 b41); M.Strålægte, no.; – et hundret straaletter. TR 25/10 1629. Jf ovf. II. 759 b17 f.Stråtræder, no. løsgænger; Steph I. 289 a (u. ardelio); M.Strås, go. skyde op i strå; kornet straaes (bliver til straa). ComO 1672 hh 8.Strådyne, no. sæk fyldt med s. (til at ligge på). M.Stråhat, no. (æn stráhattr) i nuv. bet.; tegillum, et slags straahat. Etym 1291.Stråhus, no. (t strohhaus) hus med stråvægge; Etym 180 (u. casa).Stråhytte, no. (t strohhütte) = frgd. o.; Etym 1234 (= casa straminea); NL 1842 (= attegiæ). Stråhætte, no. hætte af s. M.Stråmåtte, no. i nuv. bet.; skal der giøris stromotter. Holst IV. 16. Jf korns.Stråpibe, no. fløjte af et s.; M. Jf: en hyrde-vjse pønser paa med piben af det tynde straa. Buc* a 3v (= l tenui avena). – Jf t halmpfeife.Stråseng, no. s. med leje af strå; Etym 1142 (u. segestria). Efter M = fladseng 2). Jf halms.Stråsæk, no. (fsv strasäkker) sæk, fyldt med s.; Etym 1224 (= culcita stramenticia). – k[jerlighed] falder saa snart paa en straasæk som paa en bulsterseng. PSO II. 147.Stråtag, no. i nuv. bet.; lade teckæ medh sten eller straatagh (1497). KD I. 247; MP 58 (u. culmen); Etym 144; Steph I. 195 b. Stråtakt, to. tækket med s.; en liden straa - takt hytte. AB I. 56 b.Stråæske, no. æske af s.; giemme det ypperlige guld i en straa-eske. HørnB (u. å.) II. 42.