TalgeTalge, no. fedtsten. - M. Ordet har mulig fåt denne form ved, at det er udledt af talg (jf VSO: talk) el. af isl talga ɔ: skæring (jf Fritzner2: talgugrjót), men den egenlige form er talk, der genfindes rundt om i evrop. sprog og menes at stamme fra Asien, jf GrimmW: talk. M adskiller talge og talk som forsk. arter; men vist uden grund. Talgesten, no. (æ n talgusteinn) = talge; talgestene, det er blød marmorsteen. ClN 88; paa denne øe er den beste talgesteen, saa naturlig god, at de giør der aff gryder. sst. 175; M. Vis mere +
Talge ljusTalge [talle, tælle] ljus, no. (fsv talghlius) tællelys; er vox-stabel bedre end talgeliuss. ComD § 743; – it talleliuss. SmdLb I. 115v; branden aff tallelius er skadelig for stanckens skyld. ålbL* 35; twænde messings stager med talle lyss. Jm 145; – ComO 294 (ovf. IV. 8 a26). Jf ljus. se i sammenhæng Vis mere +