AbrudAbru[ø]d, no. (fsv abrot) artemisia abrotanum; abrud oc malyrt. AM 187 95; – abrod(t). SmdLb VI. 43; FD 151 C; Kyll 1; MP 276; – abrød. TV 149; SmdL 336; Etym 3; Steph I. 151 b; ålbL* 274; Buchw 4. Jf marka. (III. 43 a6).åbrødenurt, no. = abrud; abrotanum, aabrøden vrt. CPV.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag