DaskDask, no. fk. slag; fick han aff eders kløer en dask. Herm. Weigere. 233. Endnu fk. i V. S. O.; i norsk og svensk almuemål hank., se Aasen og Rietz; ligeledes sydt. datsch, se Schmid, Schwäb. Wb.; i svensk rigssprog ik. Smlgn. munddask.Dask, no. Jf kvinded.Dask, no.; giffver ham en dask oppaa sin sladders mund. Skd 76; hos mig en dask ey sælges saa. Reenb II. 248. Jf kæbe-, lemmed. (II. 799 b21).Daske, go. slå; dasker tornen ind med magt. Kingo, Psalmeb. 509. Vis mere +
DaskDask, go. sladder; i snacker megit disk oc dask. Ranch. 176. Smlgn. Molb. Diall. Daske, go. sladre; quinder vil ret gierne daske, sualdre oc prale. Hieron. Justssøn, Samsons Fængsel. 1646. f 3; huad skarns folck og hine løse burs daske om godt folck, hafuer mand passelig behoff at kære sig an; men om saadant bliffuer aff en dannemand effter slige daskers oc pladrers mund igen repeterit. H. H. Skonning, Hedenske Philosophi. 677; der som hand vaar ocsaa skyldig i saadant utilbørligt, de talde oc daskede om ham. sst. 676. Smlgn. Schmid, Schwäb. Wb.: daatschen og taske ndf.Dasker, no. sladderhank, bagvasker; se daske.Daskeri, no. = dask. Moth. Vis mere +