DulmeDulm(e), no. dvale, blund; strax falder mig enn dolmm oppaa. Ranch. 186; naar hannem en dolm falder paa, da lad dinn rag kniff vacker gaa. sst. 208; lister ham en dulme paa, hand da slummer uden kummer. Thura, Poet. Sager. 232; Moth: dolm. Smlgn. morgendulm.Dolmblund, no. = dulm. Moth.Dulme, go. 1) sove; jeg dulmed vel i mørkheds land. Kingo, Sjungek. I. 91; Moth. 2) synke hen, blive svagere; den kierlighed ey slykkis kand, lit dulmer den vel nogen stund og blusser dog i hiertens grund. Kingo, Psalmeb. 33; eders brendehad vel burde nu at dulme. E. Naur. ii 1. – V. S. O., Aasen, se dorma, og Rietz: se dorma, antage, vistnok med urette, at disse ord ere dannede effter lat. dormire; smlgn. Grimm, Wb.: dolm og dul ovf. Vis mere +
DulmDulm, no. tyk tåge, damp. Moth.Dulm, to. tåget; nordost først till efftermeddag oc stille, hede, dulmt oc vklartt. T. Brahes Dagbog. 195.Dulmagtig, to. = dulm. Moth. Dulmvorn, to. = dulm. Moth.Dulme, go. 1) være mørkt i vejret. Moth. 2) skjules af skyer; solen dulmer. Moth. Smlgn. Aasen: dormen; Molb. Diall.: dolme 2). Vis mere +
DulmDulm, to. tåget; nordost først till efftermeddag oc stille, hede, dulmt oc vklartt. T. Brahes Dagbog. 195.se i sammenhæng Vis mere +