ElEl, no. (isl. el) byge. Moth. Smlgn. Molb. Diall.Elregn, no. en heftig regnbyge. Moth.Ellevejr, no. bygevejr. Moth. Smlgn. Aasen: eleveder; Hallager. Norsk Ordsaml.: elevær, hvor ordet også omtales som jydsk.Ellevejr, no.; PSO II. y 1 (ovf. IV. 568 b49).Eling, no. = el. Moth. Smlgn. iling. Vis mere +
ElEl, no. flt.: eller; naar eller fnasis uden tall. Gerner, Hesiodus. 171. Molb. O. har endnu samme form; jvfr. Storhusellerne. Blicher, Nov. v. P. Hansen. I. 72; nu afgjort: elle, således i Grundtvig, Håndordb.Ellekommen, no. plantenavn, olsenichium. Moth. Efter S. Paulli, Flora Dan. 305 E er navnet dannet af J. Burserus; den hermed betegnede plante er vistnok peucedanum palustre. Vis mere +
ElEl, no.; MP 261 (= alnus); Steph I. 271 a; FD 16 A; Kyll 4. Navnet vidt udbredt med ændringer, jf JT 14; Nemn I. 600; Skeat*: alder. Jf al.Ellebusk, no. i nuv. bet.; meth suo mange ellebusche, som ther vppo staa (1469). FA I. 65. Ellekrage, no. coracias garrula; ellekrage er stor som en skovskade. DSt 1909 62.Elkær, no. (sv alkärr) ellemose; findis it elkier (1638). DS2 IV. 118. Jf kær 2). Oftere som egennavn, se Trap reg. Ellemose, no. i nuv. bet.; kaldis der af elle-mosser. Bernts II. 37.Ellepæl, no. i nuv. bet.; der ligger i mosserne skøne ellepæle. ChrIV* V. 44.Ellesparre, no. elleskud? kund' du ey bruge vingen sterck mod piil oc elle-sparre. AA II. 166. Modsætn. til rosensp.Elstaver, no. ellestang; elstafre 310 l[esz] (1669). Tdskr f Skovv XXB 116.Ellestub, no. i nuv. bet.; Bernts II. 37 (ovf. IV. 458 a14). Elletrunte, no. rodstykke af el; vglen skiuler sig i elle trunte. VdV II. nr 51 v 13; ligner s. Povel denne synd ved en roed, ved en elletrunte eller haselstub. JDV m 5; mand skal længe hugge paa en elletrunte, før mand faar en bisverm deraf. PSO II. 193; – helletrønter 2 l[esz] (1669). Tdskr f Skovv XXB 117. Jf (h)ensammen ndf.; Stbb 5 not 6, 7 not 10. – Jf trunte. Elletræ, no. (fsv aleträ) i nuv. bet.; Etym 43 (u. alnus); det ælle træ saa skøørt. Hex 119; FD 28 D (ovf. V. 119 b23). Vis mere +