KloveKlove, no. 1) bøjle; der henger kloffuer, iern oc krycker, iern bolter, fiedre oc andre stycker. P. Smed. c 3v; somme ligge i klower oc iern. Hvitf. IV. 537; indset dine føder i hendis (ɔ: visdommens) stock oc din hals i hendis kloffue. Jes. Sir. 6.26 (1607, 1647; 1550: halssiern; gr. εἰς τὸν κλοιόν). – særlig en bøjle til at sætte om halsen på kvæg; numella, klaaffue, som man binder fæ med. Voc. var. expos. 75v; klaffn, kloffue. Turson, Vocab. 112; hun haffuer wreedt sig och weend seg som oxe y kloffue. Grundtv., Folkev. III. 171 a; kloffuer til att binde fehet udi. Chr. IV. Br. (1589-1625). 247; jugum, halskobbel, klove. Nucl. latinit. 669. – døer det (ɔ: kvæget) af sult eller qvælis af kløven. Chr. V. N. L. 5-8-11; også til at fange dyr i; it falskt hierte er lige som en laacke fuel paa en kloffue. Jes. Sir. 12.2 (1550; Luther: auf dem kloben); snarer, garn liner, klouer til at fange andre creature. Cl. Pors. Husbog. n 8v. 2) en bøjle el. klemme på fod til at fastholde lys (lysestage); her Per Pouelssen hagde giffuett forne gaardt till Wiborig domkyrcke till att holde lius paa then kloge, fore høge alther staar (1537). Khist. Saml. VIII. 267 = lyssestage. Dipl. Vib. 259. Efter Moth: en trælysestage. Jvfr. Molb. Diall.: klove 2). – Smlgn. isl. klofi; Aasen: klove, sv. klofve samt eld-, fæ-, handklove ovf. og ljuseklove ndf. Som det vil ses af sammensætningerne, ere klo(v) og klove sammenblandede.Klove, no. 2); huem som drister sig til at tage lius aff klouernne eller aff thenn løckt (1570). Stadfeldt, Randers 88; det regnede neder i kloffveren til lysen (1608). JS3 II. 360. 3) = kløv (II. 548 b17); Rachel haffde lagt dem vnder kamelens kloffue. 1 Msb 3134 (1607, 1647; i. r.: kloffbaare, kløff sadel). Jf sy-, træk.Klobinde, go. binde med en klove (i bet. 1)). Moth.Klo(ve)bindsel, no. 1) = klove 1); baasefiel, baasepele, kloffve bintzel. Gerner, Hesiodus. 98. 2) rebet i kloven. Moth. Denne bet. synes mest passende (jvfr. bindsel. ovf. I. 34), men lader sig ej anvende på det u. 1) anf. st., da der er tale om genstande af træ. Klovejærn (Kløjærn), no. et smederedskab; en ffusthammer, et kloweiernn, en bradtt (1534). D. Mag. 4 R. II. 15; i klyffue iern (1526). sst. II. 7; klø jernn (1611). Progr. f. Herlufsh. 1880. 2; kløff jernn. sst. 49.Klo(v)løs, to. uden klove (i bet. 1)); hand driver om som et klouløst nød. Moth.Klo(v)løs, to.; driffuer her oc hissitt som itt klaffløss nødt (1601). NkS 351d (4°) g 2v.Klonål, no. tværtræ i en klove. Moth.Klovetang, no. det træstykke, bøjlen på en harve sidder i. Moth. Efter Moth bruges klove særlig om bøjlen på en harve, hvori hammeltøjet fastgøres, og for en menneskealder siden har klovejærn været brugt herom i Roskildeegnen. Jvfr. Molb. O.: dragslaae.Klotræ, no. træ til at lave en klove af (i bet. 1)). Moth.Klotunge, no. = klonål. Moth.Klotømmer, no. = klotræ. Moth. Klove, go. sætte klove på (i bet. 1)). Moth. Smlgn. Molb. Diall. u. klovbøjle. Vis mere +
KloveKlove, go. sætte klove på (i bet. 1)). Moth. Smlgn. Molb. Diall. u. klovbøjle.se i sammenhæng Vis mere +