KrubbeKrubbe, no. krybbe; præsepe, krwbbe. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 53 (Colding, Etymol. 1184: krybbe); suøbte hannem i klude oc lagde hannem i en krubbe. Luk. 2. 7, 12, 16 (1550, Chr. Pedersen, 1607; 1524: krøbbe; 1647: krybbe); Job. 39 9 (1550, 1647); Tavsen, Post. vinterd. 96 (krybbe. sst. vinterd. 42v, sommerd. 187); Psalmedigtn. I. 2 b (krybbe. sst. I. 93 b); i rustwogen stalden fattiss alle krubberne paa dend nørre side, menss paa dend synder side findes krubberne. (1645). Orion (kvartalskr.). II. 206; krøbberne. sst.; o deylig barn, som himlene med magt beboer, dog hviler i en krubbe. Kingo, Psalmeb. 114; naar krubben saa er gandske tom. Falster, Det daarlige Giftermål. 3. – i talemåder om at bindes, hindres; det vaar dennem en stor spaat, de skulde lade sig bindis saa kaart ved krubben, at de skulde icke fordriste sig at voge en skermyssing. Vedel, Saxo. 419; de Holster haffde der forbundit deris grimer ved krubben, de dro af Kijl. Hvitf. VIII. 14. Smlgn. sv. og n. krubba. Krubbe, no. – til s 637 b30 jf ovf. V. 99 a2. – til sst. 35 jf ovf. V. 443 b42. Jf heste-, strøk.Krubbebider, no. 1) krybbebider; jeg ikke heller lider en lobsken hund og en selfraadig krubbebider. Sorterup, Poet. Smaasager. 71. 2) et udueligt menneske. Moth. Smlgn. Rietz: krubbebitare 3); Brem. Wb. II. 881: krubbenbiter. Krubbebider, no. 2); hvor nu du krybbebider, hvad bilder du dig ind? Helt 125.Krubberum, no. det hule rum i en krybbe; her ligger han i ith krubberum. Psalmedigtn. I. 121 a. Krubbetru, no. = krubbe; huad ligger i hint krubbe-tru. Psalmedigtn. I. 32 a. Smlgn. tru ndf. Vis mere +