LandboLandbo, no. fæster; Øland oc Rosholm meth goths oc landbo, som ther til ligge (1406). Molb. o. Peters. 238, 277; (1483). Geh. Ark. årsb. II. 48; j ære mynæ wortnædhe ællær landboo. 3. Msb. 25.23; huilken landbo, kronens eller guode mendz thienere. Rosenv., Gl. L. IV. 51; begærede hand huer tredie gaard vnder kronen aff alle frelsmends oc kirckens landboer. Hvitf. IV. 60; landboe eller anden, som hverken jord, huus eller gaard ejer. Chr. V. D. L. 1-23-2. Jvfr. Hist. Tdskr. 5. R. VI. 662 flgd.; Christensen, Agrarhist. Studier. I. 103. Smlgn. isl. landbúi; Lund: landbo samt kirkelandbo ndf.Landbo, no.; efter L Jacobsen, Rigsspr Hist 87 er 1ste led = lån?se i sammenhæng Vis mere +