LimfældLimfæld, no. mildhed, lemfældighed, efftersom præsten got christeligt betenckende, limfeld og beskedenhed udi tuiffuelraadige sager haffuer at bruge (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 381. Ordets første del anses alm. vis. for = lin (d) (se ndf.), jvfr. Molb. O.: lemfældig; Rietz: lemfällig; Rydqvist. IV. 316-8; Aasen: linnferdig. Moth anfører ligefrem et to. lem med samme bet., men det er vistnok dannet af lemfældig.Limfældelig, bio. mildt, lemfældig; handlede de vjseligen oc lemfældeligen med kongen. P. Resen. 50; god er dend, som varer en ad sin skade, endten det skeer limfeldelig eller haardelig. Gerner, Hell. Dage I. 410; lad naturen handles strengeligen eller lemfeldeligen. Kingo, Ligpr. o. J. Birkerod. 121.Limfældig, to. mild, lemfældig; formilde hendis sind met listige og lempfældige ord. Vedel, Saxo. 141; wi vaare limfeldige hoss eder. 1. Thess. 2.7 (1607; 1647: lempfeldige; 1524, Chr. Pedersen: milde); facilis, limfældig. Colding, Etymol. 374. (Nucl. latinit. 359: lemfældig); som var baade en mandig oc limfeldig herre. Lyschand. 66; hvor til fornufftige oc limfeldige huusbonder meget kand contribuere. Gerner, Hesiodus. 138; de beste oc limfældigste middeler. P. Resen. 113; Jammersm. 233. – Som bio; gaa venlig oc lemfeldig om med sin ectehosbonde. Holtzmann, Qvinders Speyel. 15.Limfældighed, no. = limfæld; med limfeldighed lagde sin haand paa dommerens bryst. (1580). Rosenv., Gl. D. III. 331; den tids leylighed fordret limfeldighed. Hvitf. II. 301; facilitas, limfeldighed. Colding, Etymol. 374; ved sin forsictighed oc limfeldighed forrekom, huad tuist som hafde veret. Lyschand. 328; her lader Christus Jesus see sin limfeldighed. Brochmand, Post. I. 558 b; Smith, Leon. Ulfeld p. Maribo. 147. – lempfældighed. N. D. Mag. II. 354. Vis mere +