Mug | Kalkars Ordbog

MugMug, no. Jf dævels-, folke-, fugle-, gade-, gede-, gåse-, gød- (V. 371 b19), halm-, heste-, hønse-, kalve-, svale-, svine-, tjure-, ændem. (V. 395 a9). Møgagning, no. gødningkørsel; Slagelse møgagning. Suhm* III. 187. Møddinggreb, no. møggreb; aff fødderne giorde hand møddingreb. Kragens Vise a 3v.Møddingplet, no. m - sted; stincker verre end forfuled møding-plet. Naur s 3.Møddingpyt, no. m-pøl; bader dig udi din myddingpyt og pøl. Wiel XII. 525.Mødding(e)pøl, no.; ett arbørst, som handt hagde kast uti enn mødingpøll (1537). Rsv II. 24-5; mand tager ej reent vand i mødinge-pølen. PSO II. 193; Naur hh 1 (ovf. II. 678 b24).Møddingøg, no. hest, der går på m. om vinteren; dem aad hans mødding-øg vel og. Wiel VI. 160. Jf udgangsøg.Møghob, no. dynge gødning; PSO II. 12 (ovf. II. 506 a16). Møgku(g)le, no. gødningklump i kvægs hår. M. Jf ovf. IV. 758 b38.Møgkurv, no. kurveflettet sidestykke på en gødningvogn. M. Jf age- (I.* 10 a), vognkurv.Møgvogn, no. gødningvogn; er icke en møgvogen wærre att tacke Gud aff, end then ypperste domkircke er. Mb 23 (jf PE 387); lad dem plou och møguogn kiøre. Dmdo 34; Etym 943 (u. plaustrum); Steph I. 283 a.Møgvogndreng, no. kudsk til en m.; DS2 VI. 297 (ovf. IV. 852 b49).Muge, go. – feje ud; dette ord (ɔ: mu(g)e) (III. 134 b14) er bleffvet med de gamle fædre muet oc derfor afflagt. GOD 95. Jf udm.Møgning, no. det at gøde (muge?); Ringsted møgning. Suhm* III. 187.

Rapportér et problem

MugMug (mog, møk), no. møg, gødning; brennæ kalffwens køth ok lædherith ok mwgheth. Gl. D. Bib. 2 Msb. 29.14 (1607: møg); ingenn schulle kaste mug i aa bag theris husse eller føre mug i aa med kaner eller baade. N. D. Mag. II. 263; Jens Pouelssenn hagde agett mugh paa enn agger. (1537). Rosenv., Gl. D. II. 17. – for j læsz mog at føre aff byen (1548). J. Saml. II. 137; sluffer till maask och maag. Chr. IV. Br. (1589-1625). 247. – han skal blandæ sith eygit møk meth rent vatn. Mandev. 100.6; fimus, møgh. Vocab. 1514; P. Eliesen. 469 (se ovf. u. bryde 8)); de skulle bliffue møg i landet. Jer. 16.4 (1550); graffue møg eller torff. H. Weigere. 67v. Smlgn. isl. mykr; Lund: muk, samt duve- (se I. till. 52), fæ-, lår-, menneskemøg ovf. samt ræve-, syrke-, fåre-, komøg ndf.Møgager, no. skarnager; huadt er verdhen forbedrett aff the offueruætis høglerde skindere, sudere eller møgagere? D. Mag. V. 265; then ringiste møgager. sst. V. 264.Møgdyng(e), no. hunk. mødding; naar hanen hofferdiger sig, saa opreyser hand sin hane-kam purrende paa møg-dyngen. Comenius, Opladne Dør § 159; solen skinner paa en møgdyng (møding) og besmittes ej. P. Syv. I. 332; fimetum, en møding, møgdynge, mødingsted. Nucl. latinit. 424. – hans huss skal bliffue en møgdiunge. Esra. 6.11 (1607, 1647); en lad er lignet met skarn paa møgdiunger. Jes. Sir. 22.2 (sst.); giøre den til en møgdiunge oc svinestie. M. Henrichsen, Ligpr. o. Jørg. Rosenkrands. 197. – fimetum, møgdinge, møgdingsted. Colding, Etymol. 438; om mand lader syn mødinghe ligge saa lenghe, att hun flyder offuer gaden. Rosenv., Gl. L. V. 517; møgding. sst. V. 558; en mødding som vden till betact er met sne, men indwertiss er hwn swort. Chr. Pedersen. I. 324-25. – på sin egen m. ɔ: hjemme, selvstændig; laa min fader, enddog hand hos bemeldte keyser vaar udi stoer credit och anseelse, intet haardere paa hiertet, end at hand kunde komme paa sin egen mødning (som mand siger) och til dend sted, hand vaar opfød. Urfé, Astrea. II. 52. Jvfr.: hane paa egen møding gladest. Pouch, Problemata. n 5; Molb., Ordspr. 97. Smlgn. Aasen: mykja(r)dunge samt djunge ovf. Møddingslas, no. gødninglæs; jeg leggis i it møddingslass. N. M. Aalborg, Lægeb. 1633. 46; møgdings lasset. sst. Smlgn. las ovf.Mødingsted, no. stedet, hvor en mødding ophobes; ingen schall holde nogen mødingsted for sin døer. N. D. Mag. II. 266; Colding, Etymol. 438 (se ovf. u. møgdyng(e)); Nucl. latinit. 424 (se sst.).Møddingægt, no. gødningkørsel; husreysning, dungilde oc møddingæct faaretages om løffuerdagen (1579). Khist. Saml. 3 R. VI. 504.Møggilde, no. gilde, der holdes, når gødningen er kørt ud på marken; naar du møye gilde giøre vil. Gerner, Hesiodus. 192. Smlgn. Rietz: mögagille.Møggilde, no. Jf Da IV. 156. Møghakke, no. en hakke til at bryde gødning løs; D. Saml. III. 223; furcilis, møghacke. Colding, Etymol. 500; møgekrog, møghack. sst. 1461 (u. uncus); møghacker, møgkroge. Holst, Oeconomia. I. 11; møghacker skalt du reede til. Gerner, Hesiodus. 192; møghakken er kommen for bordenden. Det har blæst hart, før skarnet er fløjet saa højt op. P. Syv. II. 70.Møgkrog, no. = møghakke, se d. o.Møgægt, no. = møddingægt; inding, pløyning, møgegt (1555). Rosenv., Gl. D. II. 153; (1558). sst. II. 229 (se ovf. u. limægt); møgecten skall hereffter gaa landet om. (1609). Hübertz, Aktstk. om Bornholm. 571, 572. Muge, go. i nuv. bet.; tærsckæ och mwghæ. Hr. Michael. 156; Bruun, Viser. 42; ther haffuer wærid saa mangen hellig prest oc mwnck, ther tw æst icke werdwg ath mwge wnder. P. Eliesen. 98, 469. – stundum maa ieg j nødtzet maage. De mundo et paupere. 31; terske, maage, at gaa met plou. P. Smed. k 1v; stald-drengen moger (renser) stalden. Comenius, Opladne Dør. § 450. Smlgn. isl. moka, Rietz: mukå, möka. Møge, go.
1) gøde; P. Lolle. nr. 1055; ath møghe ager, stercorare agrum. H. Smith, Hortulus synonym. 7v; indtil ieg faar graffuit der om oc møget det. Luk. 13.8 (1550, 1647; 1524: lagd møg; Chr. Pedersen: gødet); møg, mand ager vd paa en ager oc møger iorden met. Tidemand, Post. III. 21v; skal det allene omgraffvis oc vel møgis midt udi, saa at mand icke rører tuliperne med møget. Block, Horticult. D. 80; hvorledis mand skal møge, giøde og velforvare de unge plandter. Raun, Georgica. 44; bondens skosaaler møge ageren alderbest. S. Povelsøn. 243; din iord lad bliffve møyet. Gerner, Hesiodus. 168. Smlgn. Fritzner1: mykja, Rietz: möga.
2) cacare; de (ɔ: hestene) stode oc møgede paa dennem. Hvitf., Jens Grand. (fol.) l 2v. Smlgn. Rietz: möka sej; V. S. O.: giøde 2).Møge, go.
2); fant guld i det, hand selff monne møge. Lyndsay 82v. Jf bem.

Rapportér et problem

MugMug, no. en sygdom i hestens koder. Moth; den, som er fuld af muk og horse-podagra. Sorterup, Poet. Smaasag. 74. Smlgn. sv. mugg; Sch. u. L.: muke.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag