OrtOrt, no. 1) sted; hun viste icke aff den lønlige ort, der som ieg haffde mig stucket bort. Hegelund, Susanna (Smiths udg.). 37; Hexaem. 95 (se ovf. II. 113 b.48); paa en ort i templet, hvor deris andre geistlige bøger vare bortsætte. Skonning, Geogr. histor. 4; legger han sig paa en ort oc platz. Holst, Oecon. VIII. 11; hvad har dog Løveherret giort? men i vil ikke blive og boe paa denne lystig ort. Wieland, D. Vers. IV. 18; huad tog de hafde giort i fransk oc spanske mark oc mangen herlig ort. Kingo, Kronborg. b 2v; Bording. II. 456 a; – de rinder nu paa it bedre ortt. Ranch. 200. – flt.; ladt op the hemmelske poorte, ladt op vdi alle orthe. Psalmebb. I. 142; – udi alle vore lande, steder og orter (1586). Jydske Saml. I. 247; paa de beste orter i Syrien. Sthen, Ligpr. o. M. Ulffstand. a 4v; wi som boe i disse lande oc orter. Skonning, Mirab. nat. 2; sst. 103 (se ovf. II. 187 b.31); paa skowens beste orter. Gerner, Hesiodus. 96; paa alle orter. Comenius, Opladne Dør. § 274. – ort(s)lands ɔ: stykke land, landsdel; om kon. Christ. gaffue seg wdj then ordt landtz, at mand icke kwnde komme tiill hannom met regsetøyg (1531). N. D. Mag. VI. 114; hwer af dennem ikke ringe orts lands af det muscovske gebeet sig tilegnede (1631). sst. II. 361; – aar 887 bleff kong Karl Crassus vdi Franckerige nød til at vnde de Normend en ortzland at bo paa. Hvitf. I. 75 (vistnok en misforståelse af udtrykket, jvfr. nt. ort des landes, se Sch. u. L. III. 238 b.15-20). 2) en mønt (14 daler); penninge j m v daller j ort (1580). Kbhvns. Dipl. IV. 646; skal halffue daler oc matter, ort saa oc halffue orts daler oc matter effter samme værds leilighed beregnes. Forordn. 16/11 1619. § 1; gifve lastpendinge aff hver lest skibs drectighed en halff ort. Toldrulle. 13/8 1651. g 1v; til tæring gav de ham en ort. Wieland, D. Vers. I. 119; ort, ort, das vierte theil einer müntz. v. Aphelen, Ordb. I. 480 c. 3) tredjedelen af et kvintin. Moth. Smlgn. sv. ort; Sch. u. L.: ort, samt landsort ovf. og pryds-, rigsort ndf.Ort, no. 1) – flt.; ørter AA II. 26 (ovf. I.* 46 a u. bænk); saadan ørter och steder (1635). KD III. 155; jf t örter. 2); – it stycke guods eller ortzlandt. KP oo 1. 3); 12 3 lot oc en orth guld. Allen 83. Jf fry(g)deo.Ortband, no. dopskoen på en skede; (1557). D. Mag. V. 364 (se ovf. II. 621 b.7). Smlgn. Sch. u. L.: ortbant; Grimm, Wb.: ortband.Ortsdaler, no. = ort 2); huer bøde thill lauget for huer gang, hand forsømmer och vde bliffuer, en ordz daler (1605). Geh. Ark. årsb. III. till. 81; skal hver tienestedreng, som tiener for fuld løn give os 12 daler, og den som ikke tiener for fuld løn, en orts daler (1608). N. D. Mag. II. 182; forærit ieg verttinden medt j specie daller och pigerne j ordtz dall. (1622). D. Saml. 2. R. VI. 16; giffue prousten oc stifft skriffueren it maaltid oc tage derfore aff kircken oc desz annexer en orts daler (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 389. Smlgn. Scharling, Peng. synk. Værdi. 38 ff.; Grimm, Wb.: ortsthaler.Ortjunge, no. håndværksdreng; skulle ortjungerne, som ere skaffere for suennene, were paa suennenis kro huer søndag (1648). Kbhvns Dipl. III. 299. (fl. g. sst.)Ortskrone, no. en mønt (= 14 krone); en orts crone skal gielde en halff slet daler, en halff orts crone en slet marck. Forordn. 4/5 1625.Ortstykke, no. (t ortstück) = ort 2); (1564, ovf. V. 698 a6). Vis mere +