↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Mente du:
8 resultater
SkældeSkæl(de), no. (n skjele, svd skäle, skäll(d)e) avne, småkorn; de skulle bliffue som affn faar vær, oc som skielde, naar en huerelvind stiæler dem bort. Job 2118 (1607, 1647); paleæ, auner eller skelde. Etym 863; de fattige maa kiøbe skælden lige saa dyr som kiernen. JDM h 2; hand frycter bliders steen' æj meer end skjeld' og skel. PG 67; KV 2v (ovf. u. fradrifte). M gør vist uden grund forskæl på bet. af skæl og skæld(e). Afledn. af skal, jf mnt schelle, GrimmW: schelle. Jf drenges.Skæl(de)korn, no. = skæl(de); af skielde-korned skal hans driffte-trug sig rose. SortS 78, hertil i not. c: skelde er det svange korn, som tagis for fra i kastningen eller skummis ofven af, naar det seldis; M. Skæl(de)korn, no.; affrønsning och skiellkornitt, som tagis aff hirsse (1601). NkS 351d (4°) 97.Skældeloft, no. loft til skælder (spotord med hentydning til kornloft); velbetroed, som er kornmaaler paa skelde-loftet. PSO II. 268.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SkældeSkæl(de), no. = netbor, se d. o.; ChrIII. Hist. 174 (ovf. II. 160 b16); skall gøris ett skelde eller nedboer, hworeffter hwer skal wide att binde theris bundgarn (1547). Rsv* IV. 226; mange bundgarn og vaad bindes med mindre masker, end den skjelde udviser, som er gjort derpaa. KB I. 333.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SkældeSkælde, se u. skald.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SkældeSkælde, go.; – en litel sten scalder i hannum (ɔ: stenen). Blinkenberg, Archæol Stud 104 not.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
SkældeSkælde, go. (isl skella) skralde, lyde; Gudt opsteij mett sckeldene gledsckaff. Ps 476 (FV; Luther: mit jauchzen; Vulg: in iubilo); hammer slagene skelde wdi hans ørne. Jes Sir 396 (Tdm; 1550: fylde): den liud skal skelde til verdens ende. Jer 2530; Jes Sir 2129; som lade denne røst skelde. Tdm I. 55v Rch 111 (ovf. III. 24 b47); cachinnor, leer, saa det skielder eller skringler. Etym 131 (Dict z 3v: skaller, trykfejl?); Steph II. 165. – hammer pinden falder, oc slag i klocken skialder. Hex 159. – dat.; hwert slag det skald i henniss hierte. CP I. 120; Visd 1719 (1550, 1647 ovf. II. 27 b50); der vaar it ynckeligt skrig, som skald op i himmelen. 1 Makk 531; Psd I. 131 a.se i sammenhæng
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SkældeSkælde, go.
1) skælde ud, dadle; hand haffuer skellitt och affuist PM (1553). Rsv I. 220; alle menniske ville heller rosis oc prises, end beskemmis oc skeldis. HWR 131; VdS 299; begyndte os hart at skelde (1611). DM I. 278; at skielde sig self. BT I. 108; fly for en levendes fiinde og skelde den døde. PSO I. 108; – furcillo, skielder for tyff. Etym 500; – skield icke paa en gammel. 1 Tim 51 (1607, 1647; frgd. overs.: straffe); Etym 261 (u. increpo); Steph II. 713; skelde paa Phariseernis hycklerie. JDM h 10.
2) beskylde, anklage; huis sager hand er beskyldt och skieldett forre (1590). Rsv IV. 173; hues kong Erich giorde der imod, da tillod hand, at hand oc hans forloffuere alle maatte skieldis. Hvf III. 32; hendis mand haffuer skiælt B for retten (1692). DS V. 231. – tm. skielden (1590). Rsv IV. 173. Mulig = skælde ovf. III. 755 a12 (stærk bøjn. ∾ isl skjalla, fsv skälla, medens isl skella, fsv skälla i nærv. bet. sv. bøjn). Jf mnt schelden; Jess 213. Jf be-, over-, uds.Skældebasse, no. skændegæst. M. Jf knurreb.Skældsbrev, no. (mnt scheldebrev) fornærmeligt brev; skrevet hans hustru et skeldsbrev. SR II. 214.Skældegæst, no. skændegæst; ordgydere oc skielde gieste. SkP 694. Jf skænd(e)g.Skældsmund, no. grov mund. M. Jf skændsm.Skældensord, no. (sv skällsord, mnt scheldewort) skældsord; atskillige skiellensord, hand skal hafve ofverfallit dennom med. SR I. 278; – skieldsord. DL 1-9-10; (1692). DS V. 230; NL 192. Jf skændsord. Skældensord, no.; – Hvf III. 331 (ovf. III. 677 b40 = foludg 432).Skældeprædken, no. skændeprædken. M. Jf skandp.Skældskrift, no. (t scheltschrift) spotteskrift; satyra, skeldscrifft imod synd oc laster. MP 185. Jf skands.Skældeskum, no. skældsord; hans mund, som før var fuld af skjeldeskum. Kingo i Wolff, Journal 1812 IV. 115. Skældere, no. (t schelter) skændegæst; den skielder, der skieldede och bandede Dauid (1641). Hüb II. 90; harmslagne, grumme, skieldere, bidske. BT II. 21.Skælderi, no. udskældning, onde ord; her fortalis ingn vdi, paa ær oc naffn med skielderi. DrH a 1v; det er icke en paamindelse, det er et skelderi. BT I. 177; BT II. 284 (ovf. I. 228 a u. blyfærdig).Skælding, no. (mnt scheldinge) = skælderi. M. Skældning, no. beskyldning, anklage; om handt icke bør fry att were for thenne BR's skieldning (1590). Rsv IV. 232.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind III
SkældeSkælde, no. Jf bønnes.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V
SkældeSkælde, go.
1) – s. ud (sv skälla ut); Naur h 4 (ovf. III. 773 b20); hand skieldte sandhed ud. Thrane 23; – (1640). Hüb II. 78 (ovf. III. 748 b54). Jf ovf. IV. 540 b25 og ud ndf. – Jf pås., uskældet.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

I andre ordbøger

I andre opslag