SkavSkav, no. (isl skaf, fsv skaf) noget afskrabet. M; hugge i den skow mere end tre læss ved oc to læss skaff til hans fæ. ChrIV L llb k 8. I denne bet. (bark afskrabet til kvægføde) mulig kun n, jf Aasen. Jf af-, axel-, lins.Skav, no.; TV (1579) d 8 (ovf. u. flok). Jf skibss.Skave, go. (isl skafa) 1) skrabe; skauæ hanum wæl reen. AM 187 7019; skauede huide strige paa dem. 1 Msb 3037 (1550, 1647); emusco, tager eller skaffuer muss aff. Etym 792, 1044 (u. rado, se også u. axelskav); Steph II. 1167; leg breffvene paa dine knæ oc skauff dem med en kniff. Holst II. 47; denudare, skale, skaffue. Wandal b 3v; Jm 105; PSO II. 305 (ovf. III. 645 b45). 2) skrabe til sig, plyndre; divexo, storligen oc vden maade platzer oc ryller, skinder oc skaffuer. Etym 1395; riffue oc slide oc til sig skaffue. RH fort c 5; dend der kand skaffv' oc skinde. TkA I. 131; intet skindede eller skaffvede de dem. HiørP f 3v; (1685). Stolpe II. 92. 3) falde, vanke; mand holder sig gjerne til, hvor der skaver noget godt af. PSO II. 19. 4) tm. knebent; det går skabet til hos ham. M. Jf afs., skindeskabet. Skavgræs, no. (sv skafgräs, n skavgras) plantenavn, equisetum hiemale; SmdLb VI. 84; FD 53 A (ovf. II. 228 b6); Kyll 39; Etym 364 (ovf. II. 229 a34). Endnu alm., jf JT 81. Jf: dette samme slags skafgræs vide snedkere at bruge til at polere oc skafve deris arbeyde med. FD 54 N.Skav(e)jærn, no. (sv skafjern) jærn til at skrabe med; scalprum sutorium, skaffuejern. MP 134; Etym 1111; skaffve-iern. ComO 192. Høres hos snedkere for t ziehklinge.Skav(e)kniv, no. (sv skafknif) = skav(e)jærn; ansarium, skaffuekniff. Etym 65; M.Skavurte, no. = skavgræs; Etym 364 (u. equisetum); Werner II. 900. Jf urte.Skave, no. (nt schave) rasp; radula, skaffue. TV 109; M. Jf muldskave.Skave, no. Jf træs.Skavelse, no. = skav. M. – særlig = linskav; vege eller den skaffuelse, som bartskererne legge i saar. SmdL 87; væde en vege aff skaffuelse vdi oxe galle. SmdLb I. 126; vaadgiør her vdi skaffuelse aff en lin klud. SmdLb II. 20v.Skaver, no. (sv skafvare) 1) skraber, rasper. M. 2) bedrager. M.Skaver, no. 2); ambo stulti, skindere og skavere. Lade, Phrases rar a 3v.Skaveri, no. bedrageri. M.Skavr, no. beg skrabet af skibe; skavr aff skibe, radulana pix. Dict; M. Vis mere +